LINK
Her kommer et stykke som jeg har lånt, om at være positiv på trods af. Gå selv ind på denne her kristne side, prøv selv de gode råd du får, de virker kan jeg hilse og sige, men kun om du gør det i troen på Jesus.
V.h. Jan Lund Nissen.
Bibelen er Guds
brugsanvisning på, hvordan det menneskelige liv skal leves og
hvordan det giver mening og tilfredsstillelse. Men menneskene har
forladt "brugsanvisningen" på det gode liv, vendt sig bort
fra Gud og taget deres liv i egne hænder, til stor skade for dem
selv. Sal. 36:4-5: "Hans munds ord er uret og svig, han har
ophørt at handle klogt og godt, på sit leje tænker han uret, han
træder en vej, som ikke er god, det onde afskyr han ikke."
Mundens ord er et resultat af de tanker vi tænker og fortæller om vor sindstilstand. De afslører, hvad vi dybest set indeholder. "Brugsanvisningen" til det gode liv, Bibelen afslører os.
Sal. 94:11:
"Herren kender menneskets tanker, thi de er kun tomhed."
Vore egne tanker, som kommer fra vort eget sind, kan ikke
hjælpe os til et lykkeligt liv med mening i. Vi må have dem byttet
ud med Guds tanker. Es. 55:7-8: "Den gudløse forlade sin vej,
urettens mand sine tanker og vende sig til Herren, at han må
forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade. - Thi mine
tanker er ej eders, og eders veje ej mine, lyder det fra Herren."
Der må en omvendelse
til i vort sinds dybder, vi må forlade vore egne tanker og veje og
modtage Guds tanker. Gud sagde jo i Salme 36, at vi havde ophørt
med, at handle klogt og godt. Vi må tilbage i udgangspunktet og
begynde på ny med, at læse "brugsanvisningen." for det
meningsfulde menneskeliv.
Vi må tage imod Guds Ord, så det
bliver vore tanker, så vil lykke, glæde og fred, samt sundhed og
lægedom følge os! Ord. 18:21: "Død og liv er i tungens vold,
hvem der tøjler den, nyder dens frugt."
Vi kan ikke udtale
alt med vor tunge uden konsekvenser. Den danske lov har sine regelsæt
for, hvad der er tilladelig at sige. Det kan koste bøde eller
fængselsstraf, at overtræde disse love. Og de ord vi fremføre kan
bringe os ind i nogle handlinger vi senere bittert fortryder. Sådan
er det også i den åndelige verden.
Hvad vi udtaler
med vor tunge positivt eller negativt har indflydelse på vort sind
og på andres tanker og sind. Vi kan tale Guds ord til velsignelse
for os selv og andre eller vi kan tale negative ord ud fra
bitterhedens sind i os osv. Alt bærer sin pris. Ord. 3:1-2: "Min
søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på
mine bud! Thi en række af dage og leveår og lykke bringer de dig."
Jeg læste for
nylig en artikel, som fortalte, at man endelig har bevis for, at
lykke smitter selv iblandt mennesker, som ikke kender hinanden, men
bare møder hinanden. Forskerne fandt frem til, at også ulykkelighed
smitter. Helt op til et år fandt forskerne ud af, at et menneskes
lykke havde påvirket andre.
Bibelen siger, at der intet
nyt er under solen. Forskerne har ikke fundet frem til andet end det,
bibelen har sagt hele tiden. Lykke, glæde eller ulykkelighed og
bedrøvelse kan komme fra vore omstændigheder, der så påvirker
vore tanker, der igen påvirker vor sindstilstand. Det er ikke
ligegyldigt, hvad tanker vi tager imod. Vort sinds tilstand har stor
påvirkning på vort legeme. Ord. 17:22: "Glad hjerte er godt
for legemet, nedslået sind suger marv af benene."
Vi har selv et ansvar
for, hvad vi lukker ind i vore tanker. Men det ansvar kan vi kun
røgte, hvis vi er bevidste om vore tanker. Tanker og følelser
påvirker hinanden, derfor er det af stor betydning, hvad vi retter
vort fokus på. Hvis vi hører to tale sammen og der hører vort navn
blive nævnt uden egentligt, at vide, hvad de taler om, så begynder
vore tanker og derved også vore følelser, at kredse om, hvad de
sagde om os. Hvis den, som udtalte vort navn var en som vi ikke
syntes om, så er vi sikker på, at det var noget negativt han sagde
og vi fik yderligere noget imod vedkommende. Hvis det var en, som vi
havde et godt forhold til, så var det nok noget godt vedkommende
fortalte om os osv.
Hvis vi er
depressive vil vi hurtigt tænke negativt og møder vi en ven, som
ikke lige hilser på os, så tænker vi, hvad er der i vejen, har han
noget imod mig, hvad har jeg gjort ham. Det kan sætte en hel kæde
af negative tanker i gang, som der bliver lukket ind og så var der
egentlig ikke noget negativt i situationen. Vennen havde måske ikke
set os eller havde ikke tid til, at stoppe op for, at hilse. Ord.
14:13: "Selv under latter kan hjertet lide, og glædens ende er
kummer." Det er kong Salomon der her fortæller om sin
depression. Hvis du har en depression, så kender du situationen. Du
er sammen med vennerne og i leer og morer jer, men dit hjerte græder.
Bibelen siger: 2.
Kor. 10:4-5: "Vore stridsvåben er nemlig ikke verdslige, men
mægtige for Gud, så de kan nedbryde fæstningsværker. Med dem
nedbryder vi tankebygninger og alt hovmod, der rejser sig imod
erkendelsen af Gud, og tager enhver mennesketanke til fange ind under
lydighed mod Kristus."
Hvordan kan vi tage vore
tanker til fange? Det ville ofte være godt, at kunne tage vore
negative tanker til fange med alle deres bekymringer og blive befriet
for søvnløshed om natten osv. Ja, hvordan kan vi tømme et tomt
glas for luft? Det kan vi ikke og dog! Vi kan fylde det med vand!
På samme måde
med vore tanker, vi kan ikke tage dem med magt, men vi kan fylde dem
med noget andet, nemlig Guds Ord!
Jeg fik for kort
tid siden et brev om forbøn fra en mand på ca. 45 år han skrev:
Jeg skriver til dig for at bede om forbøn. Jeg er så bange for
døden. Det med dødsangsten har jeg haft i nogle år. Jeg kan ikke
hvile, jeg er bare så bange, at jeg nu også drømmer om døden. Bed
for mig, det er ikke til, at holde ud. Jeg har bedt og bedt,
spekuleret og spekuleret på, hvad jeg har gjort forkert. Jeg ved jeg
har syndet før i tiden, men har bedt om tilgivelse. Der står i
bibelen, at hvis vi bekender vor synd, så tilgiver Jesus. Jeg har
råbt til Jesus hele dagen i dag om, at han må gribe ind og fri mig
fra dødsfrygten og nu ligger jeg sagen frem for dig med håb om din
forbøn.
David i bibelen
kender til dødsfrygt om nogen gør: Sal. 116:3: "Dødens bånd
omspændte mig, dødsrigets angster greb mig, i trængsel og nød var
jeg stedt."Dødsfrygten havde grebet David. Han råbte til
Herren: Sal.116:4: "Jeg påkaldte Herrens navn: Ak, Herre, frels
min sjæl."
Mange har frygt
for døden, deres tanker er fyldt med bekymringer både dag og nat.
Paulus skriver, at hedningerne er uden håb og uden Gud i verden. Men
vi der tager imod bibelens ord har fået håb!1. Tes. 4:13-14: "Vi
vil ikke, brødre! At I skal være uvidende om dem, der sover hen,
for at I ikke skal sørge ligesom de andre, der ikke har noget håb.
Thi så sandt vi tror, at Jesus er død og opstanden, skal også Gud
ved Jesus føre de hensovede frem sammen med ham."
Jeg læste om en kendt advokat, som døde og blev begravet et sted i Amerika. Hans kone kunne ikke acceptere hans død. Hun sendte en fuld opladet mobiltelefon med ham i kisten, så han kunne ringe tilbage. Hun var uden håb om et liv efter døden.
Min kone og jeg besøgte for nylig en søster i Herren. Hun havde passet sin døds syge søster, som også var en troende. De talte ofte om, at hun snart skulle møde Jesus. Lige før søsteren døde var de sammen og pludselig rejste den syge sig op i sengen og rakte armene frem og brød ud i et glædesråb, hvorefter hun faldt tilbage på puden og var død. Jesus hentede hende! De skal mødes igen i de himmelske sale! Hvilket håb!
Her må dødsfrygten vige!Fil. 4:6-8: "Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting jeres ønsker komme frem for Gud, idet i beder og bønfalder under taksigelse, så skal Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus. - I øvrigt, brødre! Alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov, al dyd og alt, hvad der er ros værd, DET SKAL I HAVE I TANKE."
Jer. 29:11-13: "Thi jeg ved, hvilke tanker jeg tænker om eder, lyder det fra Herren, tanker om fred og ikke om ulykke, at jeg må give eder fremtid og håb. Kalder I på mig, vil jeg svare eder, beder I til mig, vil jeg høre eder, leder I efter mig, skal i finde mig, såfremt I søger mig af hele eders hjerte."
Amen!