Translate

INFO JESUS LIVET

Aktiver din tro

    LINK Aktivér din tro Jan Lund Nissen I kraft af Jesus har du fået Den Hellige Ånd i dig. Jesus bor i dig gennem din tro. Jesus siger, at...

Søg i denne blog

tirsdag den 13. maj 2025

SLADDER

 











 LINK

Hvor der er misundelse og egennytte, dér er der forvirring og alt, hvad der er ondt. (Jak. 3,16)


A.B. Simpson sagde:


»Jeg vil hellere lege med et zigzaglyn eller tage fat i de brændende elektriske tråde med mine bare hænder end at tale et ubesindigt ord om en Kristi tjener eller gentage de ærekrænkende pile af sladder, som tusinder af kristne kaster mod hinanden til skade for deres egen sjæl og krop.«


Citat slut.


Måske undrer du dig over, hvorfor du ikke bliver helbredt for din sygdom, hvorfor du ikke fyldes med Helligåndens glæde, og hvorfor dit liv ikke er fyldt med velsignelser og fremgang.


Måske skyldes det en pil, du har sendt af sted med vred stemme, eller noget tankeløst, du har sagt om et andet menneske. Måske begyndte du med ordene: »Det er ikke, fordi jeg vil sige noget, men du skal lige vide …«


Hvorfor skal andre vide det, du ved om din næste? Var det ikke din opgave at vise din næste kærlighed og gå i forbøn for vedkommende?


Det, du siger om og til din næste, er som en boomerang: Det vender tilbage til dig. Du bliver selv ramt af dine egne pile – dine ord og handlinger. Som man råber i skoven, får man svar; ekkoet af dine ord vender tilbage til dig. Ethvert bittert, sårende og ondt ord vil nå dig. Husk det, når du taler om kærlighed til andre. Du høster, hvad du sår, og høsten udebliver ikke.


Jesus Kristus siger i Matthæusevangeliet 24,48-49, at en dårlig tjener begynder at slå sine medtjenere.


I verden er det almindeligt, at mennesker kæmper om at komme op ad rangstigen. Det gælder om at bruge albuerne, skubbe de andre ned og selv få den bedste plads og nå toppen.


Mange kristne går til en helt anden yderlighed. Mens de er på vagt over for verdslige forbindelser, begynder de i deres egen kødelige nidkærhed at slå de medtjenere, som arbejder for Herrens sag. De siger ofte: »Man kan da ikke være eller gøre sådan og sådan, eller være sammen med den og den, når man tjener Herren.« Derefter kommer de med en lang række påbud og regler og begynder at sprede usande rygter om Herrens tjenere.


Mange glemmer, hvor Jesus selv forkyndte og levede evangeliet: blandt de udstødte og synderne, som ingen andre elskede. Må Gud vise nåde mod de selvbestaltede dommere, der slår og bagtaler deres medtjenere.


Bagtalelse og sladder blev betragtet som en hovedsynd blandt de første metodister.


John Wesley skrev selv følgende regler for metodisterne:


  1. Vi vil ikke lytte til eller med vilje spørge efter noget ondt om hinanden.
  2. Hvis vi hører noget ondt om hinanden, vil vi ikke uden videre tro på det.
  3. Så snart som muligt vil vi skriftligt eller mundtligt fortælle det, vi har hørt, til den person, det handler om.
  4. Før vi har gjort det, vil vi ikke sige eller skrive et eneste ord om det, vi uforvarende har hørt, til nogen som helst.
  5. Heller ikke efterfølgende vil vi nævne det for andre.
  6. Vi vil ikke gøre nogen undtagelse fra disse regler, medmindre vi i vores samvittighed føler os absolut forpligtet til det.

Citat slut.


Jakob skriver i Jakobsbrevet 3,8: »Tungen kan intet menneske tæmme. Den er rastløs og fuld af dødbringende gift.« Den er ond og sat i brand af helvede, og den bruges både til velsignelse og forbandelse.


Sandere ord er aldrig blevet skrevet.


Hele menneskehedens historie og vores egne erfaringer beviser denne sandhed. En af de største onder, der plager mennesker i dag, er sladder og rygtesmederi – både skjult og synlig mobning. Det findes overalt. Det trives i hjemmene, i skolerne og på arbejdspladserne, ja, selv blandt mange kristne. Den onde indflydelse har gennemtrængt alle samfundslag, fra paladser til slumkvarterer, og den har rejst sit grimme hoved i kirker og menigheder. Mange kristne har kendt dens bitre følger af egen erfaring.


Sladderhankenes tunger har ødelagt mange menneskers liv og splittet mange hjem. De har fået hjerter til at briste, fået mennesker til at begå selvmord og ødelagt venskaber. Alt sammen på grund af tungens tomme snak, der kommer fra et fordærvet og råddent sind, hvor tankerne udspringer.


Tal aldrig ærekrænkende ord, og lyt aldrig til dem.


På apostlenes tid kendte man alt til de tankeløse tunger, der genfortæller sladder og historier fra anden hånd. De er sat i brand af helvede. »Mine brødre, sådan bør det ikke være.« (Jak. 3,10)


Hvis det var muligt at se de forfærdelige følger, som viderebragt sladder har haft i nogle menneskers liv, ville mange sande kristne nok hellere have tungen skåret af end deltage i bagtalelse og mobning – det vil sige at drille med spydige bemærkninger.


Guds ord siger i Salme 1, at vi kun er lykkelige, når vi ikke sidder blandt spottere:


»Lykkelig den, som ikke vandrer efter ugudeliges råd, som ikke går på synderes vej og ikke sidder blandt spottere, men har sin glæde ved Herrens lov og grunder på hans lov dag og nat.


Han er som et træ, der er plantet ved bækken; det bærer frugt til rette tid, og dets blade visner ikke.


Alt, hvad han gør, lykkes for ham.


Sådan går det ikke de ugudelige; de er som avner, der blæses bort af vinden.


Derfor står de ugudelige ikke fast ved dommen, syndere ikke i de retfærdiges forsamling.


Herren kender de retfærdiges vej, men de ugudeliges vej går til grunde.«


At viderebringe sladder – hvor en fjer let bliver til ti høns – er som dødbringende gift for andre. Enhver kristen bør betragte det som uværdigt at deltage i. Mange, der ikke er kristne, spørger: »Hvorfor skal vi være kristne, når de kristne ikke engang selv kan holde fred, men sladrer om alle andre?«


Det er sørgeligt, at »gamle Adam« stadig er så åbenlyst aktiv, selv blandt mennesker, der bekender sig som kristne. De siger, at de er døde og korsfæstede med Kristus, og at de ikke længere selv lever, men at Kristus lever i dem.


Mange opdager først for sent, hvor meget ondt der er blevet gjort, fordi de havde alt for villige ører til at lytte til rygter og en alt for villig tunge til at føre dem videre. Se, hvordan den mindste ild kan sætte den største skov i brand. (Jak. 3)


Jean Lewett har skrevet disse udtryksfulde ord:


»Mennesket, som med tunge

fra Himlen givet,

taler ord, der smudser

renheds liv,

er kun en morder,

for død bliver givet

såvel med tunge

som med kniv.«


Lad os, som hører Lyset til, passe på, at vi ikke synder med vores læber. Lad os lægge bidsel på tungen, så vores tale altid er krydret med salt og bygger andre op i stedet for at skade dem. (Læs Jak. 3,2-3 og Kol. 4,6).


Peter formaner os i Første Petersbrev 4,8 til frem for alt at have inderlig kærlighed til hinanden, for kærligheden skjuler en mangfoldighed af synder.