Translate

INFO JESUS LIVET

Aktiver din tro

    LINK Aktivér din tro Jan Lund Nissen I kraft af Jesus har du fået Den Hellige Ånd i dig. Jesus bor i dig gennem din tro. Jesus siger, at...

Søg i denne blog

lørdag den 10. maj 2025

ÅNDEN OG BRUDEN SIGER KOM

 




LINK

Har du olie på lampen, så den skinner klart?


Er dette din bøn: »Kom, Herre Jesus, kom snart«? (Åb 22,20)


»Se, brudgommen er der! Gå ham i møde!« (Matt 25,6)


»Ånden og bruden siger: ‘Kom!’ Og den, der hører, skal sige: ‘Kom!’ Og den, der tørster, skal komme; den, der vil, skal få livets vand uforskyldt.« (Åb 22,17)


Dette vers er et af Bibelens sidste og kan læses som en sidste indbydelse til frelse og fornyelse. Det er som en solstråle ved aftentide. Det minder os om, at natten nærmer sig, og at dagen snart er til ende. Endnu står håbets dør på klem. Endnu rækker nådens hånd ud fra tronen og tilbyder frelse og fornyelse til en falden og fortabt menneskeslægt.


Det er Bibelens sidste indbydelse: Et sidste »Kom!« til den, der vil. Vil du? Så kom nu.


Frelsens kilde strømmer stadig for den, der tørster. Hvis du, som læser dette, mærker, at du ikke personligt har taget imod Jesus som din frelser — eller, som teksten siger, har modtaget livets vand uforskyldt — vil jeg spørge dig: Er det klogt også at overhøre det »Kom!«, der lyder til dig i dag?


Husk, at Jesus selv indbyder dig til at komme til ham. Han er den retfærdige dommer, men han tilbyder dig også frelse. »Se, nu er det en nåderig tid, se, nu er det frelsens dag!« (2 Kor 6,2). Der står ikke »din dag«, men »frelsens dag«. Jesus ønsker at frelse dig i dag. Han rækker sin frelsende hånd ud mod dig. Afslå den ikke.


Tre stemmer siger: »Kom!«


I Åbenbaringen lyder indbydelsen fra Ånden, bruden og den, der hører: »Kom!« (Åb 22,17).


Ånden er Helligånden, som Jesus lovede skulle være hos sine disciple til evig tid (Joh 14,16-17). Helligånden overbeviser verden om synd, retfærdighed og dom (Joh 16,8-11). Synd er at skyde forbi Guds mål. Jesus siger også, at verden tager fejl om synd, fordi mennesker ikke tror på ham (Joh 16,9).


Når du hører eller læser Guds ord, lyder Helligåndens »Kom!«. Han påvirker dit sind, taler til din samvittighed og viser dig sandheden og dit behov for Jesus. Han herliggør Jesus for dig (Joh 16,13-14).


Bruden er Jesu Kristi menighed på jorden. Der er forskellige opfattelser af, hvem bruden er: Nogle mener Israel, andre det nye Jerusalem, og andre igen alle genfødte kristne. Paulus skriver til menigheden i Korinth, at han har trolovet dem med Kristus for at føre dem frem som en ren jomfru (2 Kor 11,2). Det giver grundlag for at forstå bruden som de troende, der hører Kristus til.


Paulus understreger, at alle troende er ét legeme: »Med én ånd blev vi alle døbt til at være ét legeme« — jøder og grækere, trælle og frie — og vi fik alle én ånd at drikke (1 Kor 12,13). Jesus beskriver også sine disciple som grene på vintræet, hvor han selv er stammen (Joh 15,1-5). Ingen enkelt menighed kan derfor gøre krav på at være den eneste del af Kristi brud. De troende hører sammen i Kristus.


Paulus skriver: »Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til« (Rom 8,9). Og: »Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn« (Rom 8,16). Ånden vidner også udadtil gennem Kristi menighed. Menighedens opgave er at lade indbydelsen til frelse lyde.


Evangeliet om Jesus Kristus skal forkyndes både i ord og i liv.


»Se, brudgommen er der! Gå ham i møde!« (Matt 25,6). Fra menigheden lyder indbydelsen til dem, der endnu ikke har taget imod Jesus: »Kom til bryllup!« Samtidig lyder menighedens længsel efter brudgommen: »Kom, Herre Jesus!« (Åb 22,20).


Den tredje, der siger »Kom!«, er den, der hører, hvad Ånden siger. Det gælder dig og mig — enhver, der personligt har taget imod Jesus Kristus, og som derfor også skal indbyde andre til brylluppet.


Jesus fortæller om en tjener, der bliver sendt ud for at invitere gæster til et stort festmåltid (Luk 14,16-24). Vi skal på samme måde indbyde mennesker til Jesu Kristi bryllup. Vores liv, opførsel og ord skal være indbydende. Vi skal møde andre med Jesu sindelag og være mennesker, der selv afspejler den invitation, vi giver.


Åndens indbydelse gælder alle troende, uanset hvilken menighed de tilhører. Alle er kaldet til at tjene Gud — ikke kun præsten og menighedens ledere. Vi tjener Gud i hele vores liv, både i menigheden og uden for den, i det kald, vi har fået (Kol 3,23-24).


Vi skal også indbyde mennesker til menigheden, Kristi fællesskab på jorden, så bruden sammen kan være beredt, når brudgommen kommer.


Jesus siger i lignelsen om det store festmåltid, at tjenerne skal gå ud på vejene og stierne og indbyde mennesker til at komme ind (Luk 14,23). At nøde nogen til at komme betyder ikke at tvinge dem med trusler. Vi må gerne fortælle om konsekvenserne af at sige nej til Guds invitation, men vi må ikke misbruge Guds ord eller forsøge at presse mennesker ind i netop den menighed, vi selv kommer i. Vi skal indbyde dem til himmelens bryllup.


Selv om vi møder mange, der siger nej, må vi ikke give op. Jesus sagde til fiskerne, at de skulle kaste nettet ud igen, og de fik en stor fangst (Luk 5,4-7; Joh 21,6). Når mennesker siger nej, må vi søge nye veje til at dele evangeliet. Vi må aldrig holde op med at lade Åndens indbydelse lyde.


»Kom!« lyder det til gamle og unge — til alle, der vil komme. Men mennesker kan ikke tage imod en indbydelse, de aldrig har hørt. Derfor skal vi invitere med Jesu kærlighed og Åndens ledelse.


Tiden er fremskreden. Lad os lytte til det »Kom!«, der lyder gennem Jesu budskab. Bibelen advarer om, at der kommer en tid med stor trængsel (Matt 24,21), og Åbenbaringen beskriver Guds vredesskåle og samlingen ved Harmagedon (Åb 16,1-21). Andet Thessalonikerbrev taler også om lovløshedens menneske (2 Thess 2,3-12).


Må Gud vejlede os til hele sandheden, herliggøre Jesus for os og vise os vores behov. Må vi hver især komme og drikke af livets vand — enten for at tage imod frelsen eller for at få vores sind fornyet og kærligheden til Jesus vakt på ny (Rom 12,2; Åb 2,4-5). Først da kan vores liv være med til at lade Åndens »Kom!« lyde. Først da kan vi være med til at bringe glædesbudskabet videre.


Paulus skriver om dem, der bringer glædesbudskabet: »Hvor herlige er fodtrinene af dem, der bringer godt budskab!« (Rom 10,15).


Amen.