LINK
Hvad sker der, når vi dør?
Døden er noget, vi alle skal møde. Mange bliver skræmt fra vid og sans ved tanken — også kristne, som tror på Jesus. Måske skyldes det, at vi ikke ved, hvad der sker efter døden. Samtidig undgår mange at tale om, hvad Bibelen siger. Hvorfor taler kristne ikke mere om døden og om deres forståelse af Guds ord? Er det, fordi de helst ikke vil vide det, eller fordi emnet er svært at forholde sig til? Burde døden ikke være lige så naturlig at tale om som fødslen?
Er vi helt døde, når vi dør?
Sådan forstår jeg Bibelens ord: De døde har ingen bevidsthed, og kroppen vender tilbage til jorden. Døden er livets modsætning. De døde kan hverken se, høre eller tænke, og intet i mennesket lever videre som en bevidst sjæl. Prædikeren skriver, at de døde intet ved, og at deres kærlighed, had og misundelse er borte. Der er hverken kundskab eller visdom i graven (Prædikerens Bog 9,5-6.10). Salme 146,4 siger, at menneskets planer brister, når det dør.
Derfor mener jeg ikke, at de døde kan vælge at tro på Jesus efter døden. Det valg træffer vi, mens vi lever. Gud er de levendes Gud, ikke de dødes.
Når vi dør, er vores liv på jorden forbi. Men Gud glemmer os ikke. Han kan oprejse de døde og give de troende nyt liv. Jesus siger, at de døde skal høre hans røst og komme ud af gravene (Johannesevangeliet 5,28-29). Paulus omtaler de døde som nogle, der er „sovet hen“ (1. Korintherbrev 15,6).
Gud skabte Adam af jord (1. Mosebog 2,7). Da Adam blev fortalt, at han skulle vende tilbage til jorden, betød det, at han skulle vende tilbage til en tilstand uden liv. Han var død — lige så livløs som jorden, før Gud skabte liv.
Vi dør, når vores liv på jorden slutter. Men gennem troen på Jesus Kristus har vi et levende håb om evigt liv. Jesus døde og opstod for os, mens vi endnu var syndere. Nu sidder han ved Gud Faders højre hånd, og vi tror, at han kommer igen for at dømme levende og døde.
I Hebræerbrevet står der, at det er menneskets lod at dø én gang og derefter møde dommen (Hebræerbrevet 9,27). Paulus skriver også, at vi alle skal fremstilles for Kristi domstol og stå til ansvar for det, vi har gjort i livet — godt eller ondt (2. Korintherbrev 5,10).
Jeg forstår derfor dommen som et regnskab for vores liv og vores gerninger. Det betyder ikke, at frelsen kan fortjenes med gode gerninger.
Jeg mener ikke, at dette handler om, hvorvidt den troende bliver dømt til fortabelse. Den, der har taget imod Jesus som frelser og Herre, har sat sin lid til ham. Men den troendes liv skal prøves, og troskab kan få betydning for belønningen.
Paulus bruger billedet af et byggeri på et fundament. Arbejdet prøves, som om det blev prøvet med ild. Består det, får man løn. Brænder det op, mister man lønnen, men bliver selv frelst — „dog som gennem ild“ (1. Korintherbrev 3,12-15). Jeg forstår det sådan, at et menneskes liv og arbejde som kristen bliver prøvet, mens frelsen stadig beror på Gud.
Jeg har bevaret dit hovedsynspunkt og gjort bibelhenvisningerne mere præcise, så hele de relevante versafsnit er angivet.
%20-%20Kopi.jpg)