Vi formår intet af os selv."
Hvordan får vi mennesker til at tro på Jesus, og leve efter hans befalinger?
Det er ikke noget, som
vi mennesker selv kan udrette, her må langt højere kræfter til,
for at det overhovedet kan lykkes!
Da Peter trådte frem på Pinsedag, og talte til folket efter at Helligånden var blevet udgydt over alt kød på jorden, da var det ikke på grund af hans veltalenhed at hans ord stak tilhørerne i hjertet, men fordi Guds Hellige Ånd udvirkede det. Apostlenes Gerninger kapitel 2, vers 14-40.
Peter var jo en jævn
mand, en fisker, der ikke havde nogen uddannelse, og dermed ikke
havde nogen baggrund hvorfra han kunne have veltalenhed.
Men
hans liv sammen med
Jesus, gennem 3 år, havde gjort sit værk, med alt det som Jesus havde lært ham og de andre disciple.
Det kommer altså ikke
an på vores baggrund, uddannelse, evner, etc. om vi kan udrette
noget for Gud, for vi kan alle folde vores hænder i bøn til Gud, og
bede for de ting som vi har på hjerte, og når vi så får lejlighed
til at tale til mennesker, så vil det fællesskab som vi har haft
med Gud igennem bønnen, give ordene kraft, og Guds ånd vil virke
med, ved tegn og undere, sådan som der er lovet os i ordet.
Apostlenes Gerninger kapitel 4, vers 30.
Vi skal altså ikke bekymre os om, hvordan vi skal sige tingene, når Herren sender os af sted med et budskab, men sige det rent ud, sådan som det bliver givet os i nuet, og alt afhængigt af hvordan modtagerens ørers tilstand er, så vil Helligånden gøre arbejdet for at det må trænge ind i sjæl og sind, og blive til liv for vedkommende.
Profeten Jeremias blev sendt af Gud, til at profetere til et folk, der absolut ikke ville høre, men som trodsede det som de fik at høre. Jeremias beklagede sig over, at han overhovedet var blevet født, for hvordan skulle han dog kunne overleve al den modstand, som han mødte hos folk, når han kom og talte Guds ord? Jeremias' bog kapitel 15, vers 10.
Men Gud udrustede ham
til at klare al den modstand, og gjorde ham til en bronzemur, som
ingen kunne besejre eller gennembryde, for at ordene som Gud havde
sendt ham med skulle stå fast, selv om der ikke fandtes omvendelse i
folkets hjerter.
På samme måde skal vi ikke bekymre os om udfaldet af det ord eller budskab som vi bliver sendt med, for sæden skal først lægges i jorden, og såfremt den falder i god jord, og det kan kun Helligånden sørge for, så kan den udvikle sig og bære frugt, dog også næret og vandet af vores forbøn. Falder sæden ikke i god jord, så må vi overgive sagen til Gud, for vi har gjort hvad han har bedt os om, og resten er hans sag.
Det gør mig så skærende ondt, når jeg hører prædikanter, der forsøger at banke budskabet om Guds frelse ved Jesus' fuldbragte værk, ind i tilhørernes hoveder.
Jo mere de taler, og forsøger at banke budskabet ind i menneskers hoveder, jo mindre plads får Helligånden til at gøre det virkelige værk; det der nytter noget, det der fører til at budskabet stikker mennesker i hjertet, og de omvender sig fra deres syndige veje, og indser livets alvor, og lader Jesus få førstepladsen i deres liv.
Først her, når
erkendelsen om synd og dom er blevet en realitet, da kan den
virkelige undervisning finde sted.
For Guds nåde er så stor, og han har i Kristus Jesus løskøbt og udfriet os af alt det der fordømmer og binder os, og vil vi tage imod hans store nådegave, så er vi fuldkommen frie, og vi kan leve i tro og tillid til, at vi hører Himmelen til, og skal være sammen med Gud Fader, Vor Herre Jesus Kristus og den Hellige Ånd i al evighed!
Lad os ære Gud ved vores liv her på jorden, ved at gøre hans vilje, og leve i tro og kærlighed, så kan vi trygt gå evigheden i møde.
