LINK
Hvad med frihedens lov?
Frihedens lov er ikke så svær, som mange gør den til. I Kristus er vi fri fra syndens og dødens lov. Vi er ikke længere tvunget til at leve i synd, men kan sige nej til den. Og selv om vores kroppe dør, har vi håb om evigt liv i Kristus (Rom 8,1-2; Joh 11,25-26).
Friheden har sit grundlag i det, Jesus har gjort. Vores kamp mod synden og vores vækst i et nyt liv udfolder sig imidlertid over tid. Syndernes forladelse gives ved tro; et liv i lydighed og forvandling vokser frem gennem Helligåndens virke i os (Rom 6,6-14; Fil 2,12-13).
Paulus beskriver, hvordan synden virker i mennesket, og hvordan Guds Ånd sætter os fri: »Livets Ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov« (Rom 7,21-25; 8,1-4).
Moseloven kan afsløre synden og gøre os bevidste om den, men den kan ikke i sig selv befri os fra syndens magt. Det, loven ikke kunne, gjorde Gud ved at sende sin søn. Han fordømte synden i kødet, så lovens krav kunne opfyldes i dem, der lever efter Ånden (Rom 3,20; 7,7-13; 8,3-4).
I Kristus er syndens dom brudt, og Guds rige er kommet nær. Helligånden virker i os og leder os ind i et nyt liv. Når Ånden gør os opmærksomme på synd, kan vi give Gud ret, vende os fra synden og følge Jesus. På den måde formes vi gradvist efter Kristus (Gal 5,16-18; 2 Kor 3,18; 4,10-11).
Syndens og dødens lov virker ikke på samme måde. Synden lokker mennesket til at gøre det, der er imod Guds vilje. Hvis mennesket bliver ved med at give efter, kan synden føre til død og gøre samvittigheden hård og ufølsom (Jak 1,14-15; Rom 6,16-23; Ef 4,18-19).
Helligånden arbejder i den modsatte retning. Han bringer synd frem i lyset, også synd, vi tidligere ikke så eller tog alvorligt. Når vi lytter til Ånden, bekender vores synd og vender os fra den, får synden ikke længere lov til at herske over os. Ånden leder os til et liv, hvor vi bliver mere levende for Gud (Joh 16,8; Gal 5,16-18; 1 Pet 4,1-2).
Denne vækst sker efterhånden. Vi bliver ikke fuldkomne på et øjeblik, men Gud virker i os, så vi både vil og handler efter hans vilje (Fil 2,13).
Det er alvorligt at leve, for vores valg har konsekvenser. Gud gør ikke forskel på mennesker, og han er retfærdig i sin dom (Rom 2,6-11). Samtidig er frelsen Guds gave, ikke noget vi kan gøre os fortjent til (Ef 2,8-10).
Paulus skriver, at vi, der lever, stadig overgives til døden for Jesu skyld, for at Jesu liv også kan blive synligt i vores dødelige krop (2 Kor 4,10-11).
Man kan måske opnå en bedre ydre moral ved at overholde dele af Moseloven. Men loven kan ikke gøre os retfærdige eller befri os fra syndens magt. Vi er kaldet til at følge Jesus og leve ved Ånden – ikke til at søge frelse gennem lovens gerninger (Gal 2,16; 5,1-6).
Jesus afskaffede ikke kærligheden til Gud og næsten. Han viste, hvordan lovens bud skal forstås og leves ud. Han sammenfattede dem i kærligheden til Gud og næsten (Matt 5,17-20; 22,37-40). Når vi følger Jesus, lærer Helligånden os at leve i den kærlighed (Rom 13,8-10).
Lovens bogstav kan afsløre og anklage synden, men loven kan ikke give liv. Det er Ånden, der gør levende (2 Kor 3,6-9; Rom 7,7-12). Helligånden sætter os fri fra lovens fordømmelse og leder os til at leve efter Kristus (Rom 8,1-4; 2 Kor 3,17).
Desværre lever mange kristne stadig, som om deres forhold til Gud afhænger af at opfylde lovens krav. Men vi er kaldet til frihed – ikke til lovens slaveri. Friheden er ikke en tilladelse til at synde; den er en mulighed for at tjene hinanden i kærlighed (Gal 5,1.13-14).
Den, der søger retfærdighed gennem lovens gerninger, stiller sig under lovens krav. Men den, der er i Kristus, er ikke under fordømmelse. Vi frelses af nåde og kaldes til at følge Jesus i et nyt liv (Gal 3,10-14; Rom 8,1; Ef 2,8-10).
Til frihed har Herren Jesus kaldet os. Ved hans offer på korset kan vi leve et nyt liv som hans disciple – ved at følge ham og lade Helligånden lede os (Gal 5,1; Luk 9,23; Rom 6,4).
Amen.
%20-%20Kopi.jpg)