#
Gud, Herren har fjernet dine dommere og drevet dine fjender bort... Herren er hos dig, du skal ikke mere frygte ondt. Sef 3,15.
Og dette er den tillid, vi har til ham, at når vi beder om noget efter hans vilje, hører han os. Og når vi ved, at han hører os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi allerede har fået opfyldt, hvad vi bad ham om. 1. Johs. 5,14-15. Er det den tillid du har til Gud i dag?
Luk. 12,32: ”Frygt ikke du lille hjord! For jeres Far har besluttet at give jer riget. Nok kan du føle dig lille magtes løs, men Gud din Far er ikke lille eller magtesløs. Det er når du giver slip på alt det du mener du skal og finde en udvej i, du oplever Guds indgriben. I din magtesløshed udfolder gud sig for dig.
Frihedens lov ser vi ind, når du hører og læser i Guds Ord. Evangeliet til din frelse og redning. Hvorfor vil du så være bekymrede? Tror du da ikke på Guds Ord til os?
Ja, men jeg er jo alligevel bekymret og det giver dårlige nerver og hovedpine og ufred i mit sind. Jesus er din fred, du må ind i Jesus læs Johannes 15.
Ja, men. Stop med ja, mane lad det blive til dit amen. Ja, men jeg kan jo ikke elske som Jesu befaler mig. Amen du kan hvis det er Jesus ved Den Hellige Ånd i dig der lever i stedet for dig på alle områder i dit liv.
Ja, Jesus giver dig en ny befaling, sandt, læg lige mærke til det er en ny befalingen ikke den gamle bogstavers lovs befaling. Vi skal elske hverandre. Den du elsker er du gerne sammenmed, du kan ikke elske unden du er sammenmed dem du elsker, men der står vi, det gælder også andre over for dig. Elsker du Gud så holder du også Jesu befalinger. Jesus byder dig, ikke at være frygtsomme og tillade bekymringerne ødelægge os.
Du kan jo hverken gøre fra eller til ved at bekymre dig. Alt står i Gud Fars hånd. Eller er det også noget du i grunden nok ved, men aldrig rigtig har troet på?
Uanset hvad du giver skylden for dine bekymringer kan du kun vende fingeren ind mod dig selv og spørge, ved at ransage dig selv, ikke andre, tror du virkelig på hele evangeliet til din sjæls frelse?
Elsker du Jesus helhjertet, ikke form af de gerninger du gør eller ord du siger. Så har du også tillid til Ham at Han tager sig fuldstændig af dig, og du bekymrer dig da ikke for noget som helst længere.
Har Gud nogen sinde svigtet eller forladt noget menneske? Lyver Gud og Jesus?
Siger du ikke til andre at Gud Herren altid vil lede dem? Siger du ikke at de ikke skal frygte og bekymre sig for noget som helst? Hvad gør du selv personlig når du møder livets hverdags problemer og du i dine tanker begynder at spekulere på hvordan du skal klare det ene og det andet, hvordan du i det hele taget skal nå frem til den fuldkommenhed etc. hvad du ellers går og bekymrer dig om uden du har behov for det.
Er dte da Jesus lyset der skinner i dig? Eller er det dig selv der spænder ben for Gud viljes plan i dit liv?
Spørgsmålet er om du tror og regner Guds Ord for at være Ord som Gud via sin HelligeÅnd formidler til dig Det er vel nemt nok at fortælle alle andre de skal tro sig igennem alle ting og holde op med at bekymre sig, men kaste alle byrderne på Herren Jesus, så tager Han sig af dem. Men, hvad med dig selv?
Dette er den tillid, vi har til Ham, at når vi beder om noget efter Hans vilje, hører Han os. Og når vi ved, at Han hører os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi allerede har fået opfyldt, hvad vi bad ham om. 1. Johs. 5,14-15.
Amen
