Translate

INFO JESUS LIVET

Aktiver din tro

    LINK Aktivér din tro Jan Lund Nissen I kraft af Jesus har du fået Den Hellige Ånd i dig. Jesus bor i dig gennem din tro. Jesus siger, at...

Søg i denne blog

torsdag den 8. maj 2025

KORSET DET CENTRALE I LIVET








  LINK

Jesu ord på korset: »Kvinde, se, din søn!«


Johannesevangeliet 19,25-27


Ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas’ hustru, og Maria Magdalene. Da Jesus så sin mor og den discipel, han elskede, stå i nærheden, sagde han til sin mor: »Kvinde, se, din søn!« Derefter sagde han til disciplen: »Se, din mor!« Fra den time tog disciplen hende hjem til sig.


Blandt Jesu syv ord på korset virker dette måske som det mest hverdagslige. Det lyder hverken så teologisk dybt som »Det er fuldbragt« eller så fortvivlet som »Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?« (Joh 19,30; Matt 27,46). Det lyder blot som en søns sidste omsorg for sin mor.


Men når vi ser nærmere på ordene, opdager vi, at de rummer vigtige sandheder, som stadig har betydning for vores liv.


Jesus ærede sin mor og opfyldte Guds lov


Et af De Ti Bud lyder: »Ær din far og din mor« (2 Mos 20,12). Buddet handler om, hvordan vi behandler dem, der har givet os livet og haft ansvar for os. Det er et grundlæggende bud om respekt og omsorg.


Jesus ærede sin mor gennem hele sit liv. Da han var tolv år, vendte han tilbage til Nazaret med Maria og Josef og »var lydig mod dem« (Luk 2,51). Senere, ved brylluppet i Kana, tog han sig af Marias bekymring, selv om hans offentlige virke endnu ikke var begyndt for alvor (Joh 2,1-11).


Og nu, ved afslutningen af sit liv på jorden, sørgede han for, at hans mor ikke stod alene. Han bad den discipel, han elskede, om at tage sig af hende.


Jesu tjeneste for Gud fik ham ikke til at glemme sine nærmeste. Han viste, at trofasthed mod Gud og omsorg for familien ikke behøver at stå i modsætning til hinanden.


Mange mennesker bliver så optagede af arbejde, ambitioner eller tjeneste, at familien bliver skubbet til side. Det kan ske med vilje, men ofte sker det gradvist og uden, at man lægger mærke til det. Jesu eksempel minder os om, at omsorg for familien også kan være en del af vores kald.


Jesus sagde, at han ikke var kommet for at ophæve loven, men for at opfylde den (Matt 5,17). Han levede i lydighed mod Gud og tog samtidig ansvar for sin mor.


Han kritiserede også dem, der brugte religiøse begrundelser til at slippe for at hjælpe deres forældre. I Markus 7,9-13 fortæller Jesus, hvordan nogle satte traditioner over Guds bud og undlod at tage sig af deres far og mor. Trofasthed mod Gud er ikke en undskyldning for at forsømme dem, vi har ansvar for.


Paulus understreger ligeledes, at vi skal tage os af vores nærmeste (1 Tim 5,8). Det betyder ikke, at vi skal adlyde vores forældre i alt eller gå imod Gud. Jesus satte altid sin himmelske Faders vilje først. Men han viste, at man kan holde fast i sin tro og samtidig møde sine forældre med respekt og omsorg.


En enkel sandhed: Ær dine forældre på praktiske måder, også selv om du bor langt væk.


Til refleksion: Hvordan kan du vise dine forældre respekt og omsorg i den livssituation, du står i?


Den åndelige familie har en særlig betydning


Hvorfor bad Jesus Johannes om at tage sig af Maria i stedet for sine brødre?


Markus fortæller, at Jesus havde brødrene Jakob, Joses, Judas og Simon samt søstre (Mark 6,3). På det tidspunkt troede hans brødre ikke på ham (Joh 7,5). Senere kom Jakob til tro, men det skete efter Jesu opstandelse (1 Kor 15,7).


Jesus bad altså den discipel, der troede på ham, om at tage sig af Maria. Det viser, hvor betydningsfuldt det åndelige fællesskab var for ham. De fysiske familiebånd var vigtige, men troens fællesskab havde også en særlig plads.


Jesus havde tidligere sagt, at hans familie ikke kun bestod af dem, han var født ind i. Da nogen fortalte ham, at hans mor og brødre stod udenfor, pegede han på sine disciple og sagde, at den, der gør hans himmelske Faders vilje, er hans bror, søster og mor (Matt 12,46-50).


Det betyder ikke, at vi skal vende ryggen til vores familie. Jesus gjorde netop det modsatte: Han viste omsorg for sin mor. Men hans ord minder os om, at vores tro og vores åndelige fællesskab ikke må afhænge af, om vores familie deler den.


Søg et åndeligt fællesskab


Johannes kunne være en støtte for Maria. Han kunne opmuntre, hjælpe og dele troen med hende. Sådan et fællesskab har vi også brug for.


Hvis du har familie, der støtter dig i troen, så vær taknemmelig for det. Men ikke alle har den erfaring. Nogle må finde opmuntring, vejledning og fællesskab andre steder. Menigheden, venner, mentorer og trosfæller kan blive en vigtig del af ens åndelige familie. Hebræerbrevet opfordrer os til at holde fast i fællesskabet og opmuntre hinanden (Hebr 10,24-25).


Hvis du har søgt støtte hos din familie og ikke fundet den, betyder det ikke, at du skal opgive håbet om nære relationer. Tag initiativ til at lære mennesker at kende, som vil støtte dig på din trosrejse.


Lev ikke kun for familiens anerkendelse


Vi ved ikke, hvordan Jesu brødre reagerede på hans beslutning. Men Jesus traf ikke sine valg for at få familiens godkendelse. Han søgte først og fremmest at gøre sin Faders vilje.


Paulus skriver, at han ikke søger at behage mennesker, men Gud, der prøver vores hjerter (1 Thess 2,4). Det kan være svært, når familien ikke forstår eller støtter vores valg. Nogle af os bruger meget energi på at forsøge at gøre familien tilfreds. Andre træffer beslutninger af frygt for at skuffe den.


Vi skal møde vores familie med kærlighed og respekt, men familiens anerkendelse kan ikke være det vigtigste mål. Spørgsmålet er også: Gør jeg det, jeg tror, Gud kalder mig til?


Vælg en ægtefælle med omtanke


Vi vælger ikke den familie, vi bliver født ind i. Men som voksne træffer vi valg om, hvilke nære relationer vi bygger vores liv på. Ægteskabet er med til at danne en ny familieenhed.


Bibelen advarer mod at spænde ulige i åg med vantro (2 Kor 6,14). I et ægteskab er det vigtigt at overveje, om man deler tro og grundlæggende værdier. Det handler ikke om at se ned på andre, men om at tage alvorligt, hvor meget troen præger hverdagen, beslutningerne og familielivet.


Find trøst, hvis din familie er svær


Nogle mennesker vokser op med skilsmisse, svigt, afhængighed, misbrug eller stor afstand i familien. Jesu ord kan være en trøst: Troens fællesskab kan give os brødre og søstre, som støtter os, selv om vores biologiske familie ikke kan eller vil gøre det.


Vi skal fortsat elske vores familie, gøre godt mod den og bede for den. Men vi behøver ikke lægge hele vores håb i, at familien bliver, som vi ønsker. Gud kan give os et fællesskab, hvor vi bliver mødt og båret.


Paulus skriver: »Lad os derfor, mens vi har lejlighed til det, gøre godt mod alle, men især mod vore trosfæller« (Gal 6,10). Og hvis vores nærmeste er døde, er vi ikke uden håb eller fællesskab. I Kristus bliver vi en del af Guds familie.


Jesus tjente andre, selv midt i sin lidelse


Noget af det mest slående ved Jesu ord på korset er, at han tænkte på andre, mens han selv led.


Han var blevet forrådt af Judas, afvist af sit folk og forladt af mange af sine disciple. Han var blevet pisket, hånet og spyttet på. En tornekrone var blevet presset ned over hans hoved, og han var blevet tvunget til at bære korset. Hans hænder og fødder var blevet naglet fast.


Alligevel så han sin mor og sørgede for hende.


Når vi har det svært, er det naturligt at længes efter omsorg og forståelse. Smerte kan gøre os optagede af os selv. Men Jesus viste, at selv midt i lidelsen kan vi rette blikket mod andre og gøre det, vi kan, for at hjælpe.


Ved den sidste nadver vaskede Jesus disciplenes fødder – et arbejde, ingen af dem havde meldt sig til. Han gjorde det for at vise, hvad det vil sige at tjene (Joh 13,1-17). Paulus beskriver Jesu sindelag som ydmygt og selvopofrende: Han søgte ikke sit eget, men gav sig selv for andre (Fil 2,3-8).


Jesu ord til Maria og Johannes viser den samme omsorg. Selv på korset sørgede han for sin mor. Det var en del af hans selvhengivende kærlighed.


Jesus tænkte også på dig


Jesus tænkte ikke kun på sin mor. Hans død handler også om os.


Johannes skriver, at Jesus er soning for vores synder – og ikke kun for vores, men for hele verdens (1 Joh 2,2). Paulus skriver: »Gud viser sin kærlighed til os ved, at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere« (Rom 5,8).


Jesus kender sine får og kalder dem ved navn (Joh 10,3). Hans kærlighed er ikke kun en fjern, almen idé. Den gælder mennesker konkret og personligt.


På korset bar Jesus verdens synd. Hans ord »Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?« viser dybden af hans lidelse (Matt 27,46; jf. Sl 22,2). Og netop dér, midt i lidelsen, fortsatte han med at vise omsorg.


Til eftertanke


Hvordan reagerer du, når du selv er syg, presset eller ramt af modgang? Bliver du lukket om dig selv, eller er der plads til også at se andre?


Lad os følge Jesu eksempel: Ær vores forældre, søg støtte i et åndeligt fællesskab, lev ikke kun for familiens anerkendelse, og tjen andre, når vi kan – også når det kræver noget af os.


Jesus ærede sin mor og sørgede for hende. Han viste omsorg midt i sin egen lidelse og gav sig selv for os. Det er værd at huske, efterligne og takke ham for.


Amen.