FRELSE ER MER END EVIGT LIV.
Frelse kommer af ordet soo som betyde. Redde dig ud af en saturation, Gøre helt, helbrede, faktisk alt Gud og Herren Jesus er og ønsker at gøre.
Det sker faktisk når vi i tro beder befri os fra det onde, da redes vi ud fa. Sozo
Mange oplever ikke altid frelse uf en stresssituation de forstår ikke rigtig hvordan man kan modage frelse ud af situationsplanen, det vil vi rigtig gerne hjælpe lidt med at forstå så netop du bliver frelst/reddet ud af din situationsrapport.
1. Tes. 2:13: "Derfor takker vi også uophørligt. Gud for, at I, dengang I modtog Guds ord, som vi forkyndte, ikke tog imod det som menneskers ord, men som Guds ord, hvad det i sandhed er, hvorfor det også gør sin gerning i jer, som tror."
Salm. 119:41: "Lad din miskundhed komme over mig, Herre, din frelse efter dit ord."
Den som vil frelses eller helbredes, må begynde med at tro prædikantens ord, når han forkynder troens ord. Paulus var en sådan prædikant der rejste verden rundt og forkyndte evangeliet om, hvad Jesus havde fuldbragt på Golgata kors. Paulus takker Gud for Thessalonikerne, fordi de tog imod hans forkyndelse, ikke som menneskeord, men som Guds ord.På grund af denne modtagelse af ordet i tro, så gjorde ordet sin gerning i dem.
Salm. 107:20: (Gud): "...sendte sit ord og lægede dem og frelste deres liv fra graven."
For Gud er alle ting mulig, han kan frelse os ud fra alle situationer og helbrede alle sygdomme, ja, endog redde os fra døden. Men det er betinget af, at vi tager imod hans ord i tro!
Gud sendte sit ord, ikke som om det var en højtaler med lyd der rungede over byerne, men gennem sine tjenere, ofte ringe i fremtoning. De havde ikke nogen af de mere moderne hjælpemidler som menneskeret har i dag, hverken teknik eller internet. Gud talte ved sin Hellige Ånd gennem dem og gennem deres munds vidnesbyrd, bekendelsen og de kærligheds gerninger de ikke kristne så de kristne gjorde. De var enfoldige, lige som mange er det i dag.
Men mange regner ikke deres enfoldighed, når de forkynder med tro det ord, som er dem betroet. De har ikke altid den største intelligens, men en levende tro og forkyndelse. Vi ser hellere efter anerkendte teologer med stor indsigt og viden, men deres prædikener skaber oftest flere spørgsmål end svar.
Engang kom der nogle saddukæere til Jesus med spidsfindige spørgsmål. Saddukæerne var de højst uddannede og de rigeste i Israel, deres parti støttede på en særlig måde ypperstepræsterne i Israel, som de også omgikkes privat. De havde deltaget i mange diskussioner med ypperstepræsterne om, hvordan Guds ord skulle forstås.
Men Jesus havde et enkelt svar til dem: Mattæus. 22:29: "Men Jesus svarede og sagde til dem: I farer vild, fordi I hverken kender skrifterne eller Guds kraft."
De havde, som ypperstepræsterne, ikke taget imod ordet i enfoldig tro, som Guds ord, men de følte sig berettiget til, at diskuterer ordet.
Jesus repræsenterede Guds forjættelser/løfter, han var opfyldelsen af alle de gode forjættelser om frelse, udfrielse, helbredelse, genoprettelse, evigt liv osv. Men de kunne ikke se ham! Jesu liv og gerning midt iblandt dem, viste alle forjættelsernes opfyldelse. Men de ville hellere diskutere loven og profeterne og gøre sig kloge på dette.
Mattæus. 13:54-58: " Og han kom til sin fædrene by og lærte dem i deres synagoge, så de blev slået af forundring og sagde: Hvorfra har han denne visdom og de undergørende kræfter? Er han ikke tømmermandens søn? Hedder hans moder ikke Maria og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? Og hans søstre, bor de ikke alle hos os? Hvorfra har han da alt dette? Og de forargedes på ham. Men Jesus sagde til dem: Intetsteds er en profet så ringeagtet som i sin egen fædrene by og i sit hjem. - Og på grund af deres vantro gjorde han ikke mange undergerninger der."
De tog ikke imod Guds ord. For det første er Jesus Guds ord selv og han forkyndte troens ord iblandt dem i synagogen. Men de mødte ham med undren og vantro! Alle vantroens tanker var der. De anerkendte hans visdom og kraft og undrede sig. Men da de kendte hans plejefar, tømremanden og hans mor Maria og vidste, at Jesus ikke havde gået på "universitetet" men var udlært tømrer, så var han jo ikke noget! Jesus havde måske endda bygget nogle af husene i byen. De kendte også hans brødre og søstre, som var bosat der.
De spurgte, hvorfra har han visdommen og kraften?
De tog ikke højde for, at Gud havde døbt Jesus med Helligånden og kraften, for så havde de vidst, hvorfra han havde visdommen og kraften! Nøjagtig det samme sker i dag. Folk forsøger at kupere ting ind far eksempelvis usa og så mener de at de i deres kirke kan gøre det samme og opnå et mega resultat.
Lige som saddukæerne som så på alt det menneskelige, det gjorde dem blind for det åndelige. Men denne fornuftsvantro gjorde Guds kraft magtesløs, den almægtige var afvæbnet af deres vantro! - Der er ingen forskel på dengang og i dag, kun ved tro uden personanseelse kan vi modtage fra Gud.
Jesus udvalgte de tolv og de halvfjerds og sendte dem ud for at helbrede og uddrive de onde ånder. Det kunne ikke hjælpe, at de dengang sagde: Vi vil vente til mesteren selv kommer, for så fik de ingen helbredelse. Det er med at være der når Guds tjenere og Guds Ånd er der og troens ord forkyndes.
Der står om Peters tjeneste efter Jesu opstandelse og om jødernes tro og modtagelse:
Apostlenes gerninger.5:14-16: "Og der føjedes stadig flere til, som troede på Herren, hele skarer både af mænd og kvinder. Ja, man bar endogså de syge ud på gaderne og lagde dem på bårer og senge, for at, når Peter kom gående, i det mindste hans skygge kunne falde på nogen af dem. Endog fra byerne i Jerusalems omegn strømmede mængden sammen og kom med syge og med folk, som var plagede af urene ånder, og de blev alle helbredt."
Var det reklamer, store mænd, to idoler der gjorde det? Nej, det var Gud ved hellig Ånden.Hayde de mega kirker eller topmoderne kirker? Nej de havde ofte intet mødested, lige som mange i andre lande , de mødes bare under et træ. i et skur og se så lige forskellen på hvor mange der virkelig er troende i forhold til mange steder i EU eller bedre stillede lande.
Men havde Peter nu da større kraft end Jesus i sin hjemby?
Nej, Men jøderne her havde mere tro! De havde endog tro for, at Peters skygge kunne helbrede! De brugte Peters håndspålæggelse og skygge, som kontaktpunkt for tro til helbredelse!
Hebræerbrevet. 11:6: "Men uden tro er det umuligt at have hans velbehag, thi den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, der søger ham."
Peter talte troens evangelium og jøderne modtog budskabet i troens fulde vished. Rygterne gik og folket strømmede sammen om Guds tjener.
Jesus havde givet sine disciple en god undervisning om troens væsen, som de kunne bringe videre. Det var noget andet en phsygologi og teologi evangelium som florer mange steder i dag. Mon ikke mange kirker snart skal vågne og og se efter hvad Skriften siger og finde årsagen i deres forkyndelse og liv for den manglede vækkelse og omsorg, er du klar over ensomhed giver deprision, I danmark er der ekspelvis 4 bare i Danmark der tager deres liv, ser eller oplever de kærlighed, omsorg fra kristens sider i dag? Mange er ensomme i kirkerne i dag, de kan gå hjem ensomme uden besøg uden nogen opmærksomhed
Den religiøse lunkne kærlighed florer som aldrig før, vågn lige lidt op sover du selv?
Det er ikke nok med at høre ordet, sige, ja, amen sandt engang om ugen i en kirkebygning vi skal leve evangeliet Jesus siger i Johannes. 5:24: "Sandelig, sandelig siger jeg til jer: den, som hører mit ord og tror ham, som sendte mig, han har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet."
Når vi tror handler vi jo ud fra det vi tror. Der er tre ord, som er meget vigtige her i verset: Hører - tror - har!! Vi er afhængige af at høre troens ord, Jesus talte altid tro! Alt er muligt for Gud og alle ting er mulige for dem, som tror! Det var hans budskab til de syge og besatte. Men et sådant budskab var afhængig af troen hos dem, som hørte. Tog de imod budskabet uden, at tvivle, så gik de derfra med opfyldelsen og kunne sige i troen: Jeg har! Nogle blev helbredt øjeblikkelig andre gik bort fuld forvisset i sit hjerte om, at Guds ord stod fast og blev helbredt undervejs, ligesom de ti spedalske.
Eller manden fra Betsajda, som var blind. Jesus spyttede på hans øjne og lagde hænderne på ham og spurgte: Ser du noget? Manden svarede: Jeg ser mennesker ligesom træer der går rundt. Derefter lagde Jesus igen hænderne på hans øjne og da brød synet igennem.
Jesus hjalp manden med, at tro for helbredelse, så han kunne tage imod helbredelsen. Jesus er kommet for at tilbyde frelse og helbredelse, men han er afhængig af vor trosmodtagelse.
Guds tjener Paulus prædikede også troens evangelium. Han skriver i Romer. 10:8-10: "Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte ( hvilket ord(?) - forfatterens spørgsmål og Paulus svarer:) nemlig det troens ord, som vi prædiker. N år du med din mund bekender Jesus som Herre og i dit hjerte tror, at Gud opvakte ham fra de døde, skal du blive frelst. Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse."
Paulus skriver altså til menigheden i Rom, at Guds ord er nær i deres mund og hjerte og at dette ord er kommet derind ved prædikens dårskab og han kalder dette ord for troens ord, som er kommet ved forkyndelsen!
Men da det ord nu bor i dem, så har de et ansvar overfor dette ord. De skal med munden bekende det offentlig, for med hjertet tror man til retfærdighed og med munden bekender man til frelse, ordet frelse, som på grundsproget er: Soso der også betyder helbredelse. Altså skal frelsen fuldbyrdes, så må vi bekende det vi allerede tror i vort hjerte overfor mennesker. Da vil vi opleve at både frelsesvisheden og helbredelsen trænger igennem. De var aktive vidner der både viste og talte troens ord, de vidnede gerne om de mirakler og helbredelser de slev havde oplevet, de var vidner i deres liv. Er vi alle det i dag?
Vi bekender, at vi har HØRT, vi har TROET, vi har MODTAGET!
Det synlige bevis kommer undervejs i vandringen. Det kan komme i et nu og det kan ske i en fremadskridende forbedring.
Paulus havde talt dette troens ord i Galatermenigheden og mange havde taget imod hans forkyndelse med tro! Men efterhånden som tiden gik forlod de troen, altså den modtagende tro og de begyndte med gerninger for at tilfredsstille Gud. Paulus bebrejdede dem deres frafald og vantro.
Galater. 3:2: "Dette ene vil jeg have, at vide af jer: var det i kraft af lovgerninger, I modtog Ånden, eller ved i tro, at høre?"
Galaterne havde hørt Paulus trosforkyndelse om Helligåndens dåb. Ved troen havde de modtaget Guds tjeners ord og var derved blevet døbt med Den Hellige Ånd! Galater. 3:5: "Mon han, som udruster jer med Ånden og virker undergerninger iblandt jer, gør det i kraft af lovgerninger eller ved, at I hører i tro?"
Vi kan ikke blive frelst, helbredt eller opleve mirakler e ved at være gode mennesker, men kun ved at modtage i tro! Og det havde de gjort, da Paulus havde holdt møder hos dem. Efeser. 2 8-9 " Af nåden er I frelst VED TRO, det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven, det skyldes ikke gerninger, så nogen kan rose sig." Esjas. 53:4-5: "Og dog - vore sygdomme bar han, tog vore smerter på sig, vi regnede ham for plaget, slagen, gjort elendig af Gud. Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld, os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår."
"Prædikanten" Jesus gik i tro ud på dette ord og de som troede sammen med ham oplevede frelse og helbredelse zoso følger folket mon praktikanten i tro i dag?. Nå, nej han er jo for det meste bare ham der, kan noget godt da komme fra den der du ved nok! Lige som Jesus, kan noget godt komme fra Nazaret. Kan noget godt komme fra ham der du ved nok i dag, modtages det i dag far am der du ved nok?
Mattæus. 8:16-17: "Da det var blevet aften, førte de mange besatte til ham, og han uddrev ånderne ved sit ord og helbredte alle lidende, for at det skulle gå i opfyldelse, som er talt ved profeten Esajas, der siger: Han tog vore svagheder og bar vore sygdomme."
Hvad var Jesu prædiken den aften?
Han prædikede ud fra Esajas 53! Han prædikede trosfrelse og helbredelse. Han helbredte ved sit ords trosforkyndelse. Og de fremmødte tog imod dette ord i tro! Der var de syge, og de besatte, men også de troende, der førte dem frem til Jesus. De kom alle med tro i hjerterne på, at Gud ville gøre noget iblandt dem.
Det er ikke som i dag, når vi holder møde. Pludselig mangler der nogen på møderne i menigheden. Vi får så at vide, at de er blevet syge, så de kan ikke komme. Men dagen efter er de "raske" nok til at gå til læge. Hvor er den tro vi læser om her? Vii er bestemt ikke imod lægerne slet ikke Lukas var også læge vi skal takke for dem det er Guds gave helt sikkert.
Jesus gik ud på ordet fra Esajas i tro og jøderne tog imod i tro! Men Peter gjorde det samme i sin tjeneste. 1. Peter. 2:24: "Han, som selv bar vore synder på sit legeme op på korsets træ, for at vi, afdøde fra vore synder, skal leve for retfærdigheden, han, " ved hvis sår I fik lægedom".
Peter prædikede dette budskab i menighederne. Han skriver: Han ved hvis så I fik lægedom. Peter fortæller, at han oplevede de fik lægedom, han siger ikke, at de i fremtiden skal få lægedom. Peter oplevede, at de tog imod hans prædiken i tro og oplevede, hvad ordet nævnede.
Jakob, Jesu kødelige bror og Peters gode ven og bror i Ånden mener også, at det er menighedens opgave, at helbrede de syge. Jakob/james. 5:14-16: "Er nogen iblandt jer syg, skal han kalde menighedens ældste til sig, og de skal bede over ham, efter at de i Herrens navn har salvet ham med olie. Så vil troens bøn frelse den syge, og Herren skal rejse ham fra sygelejet, og har han begået synder, skal det tilgives ham. Bekend derfor jeres synder for hverandre, og bed for hverandre, for at I må blive helbredt, en retfærdiges bøn har en mægtig virkende kraft."
Initiativtageren her er ikke de ældste. Det tror mange, de forventer når de bliver syge, så kommer de ældste med blomster og medfølelse. Men det helbreder ingen! Lægen kommer jo heller ikke på besøg hos den syge, hvis han hører om en, som er syg. Man må sende bud eller besøge ham.
Nej, det er den syge, som tilkalder de ældste. Han tilkalder dem, fordi han har tro på, at han bliver rask, når de salver og beder for ham! Jakob taler om troens bøn og ikke bare en "ønskebøn". Ved denne trosbøn vil Herren oprejse den syge. Herrens kraft vil åbenbare sig.
Men der er noget, som kan forhindre Herrens kraft, nemlig synd. Derfor må der bekendelse til og så gives der tilgivelse. Også den synd ikke at høre efter Den Hellig Ånds tilskyndelse ved et møde når Den Hellige ånd fortæller at den og den er syg bed nu, eller sæt dig ned Jeg vil bruge en anden end dig luge nu, det er ofte bundethed i dag så den Hellige Ånd ikke har frie hænder, mange steder skal alt korles ikke bedømmes efter handlingen men kontrolleres og stres så det passer nøjagtig ind i mødeformen son er inddelt i nøjagtige tidsrammer som ikke må overskrides.
Men, når forhindringen er ryddet af vejen, vil den retfærdiges bøn, som indeholder en mægtig virkende kraft forenes med Guds kraft og den syge oprejses, eller frelses fra det onde.
