Jeg ved hvilke tanker, jeg tænker om jer. Lyder det fra Herren Tanker om fred. Ikke om ulykke. At Jeg må give jer fremtid og håb. Jer.29:11. Det var det gode budskab, Gud gav til sit udvalgte folk. Det folk som flertallet af, var på flugt. Som flygtninge, levede de i Babel. Alligevel Var der en lille rest tilbage, af Guds udvalgte folk, i det land, der næsten var totalt ødelagt af deres fjender. Selv om, freden og lykken så ud til, at være langt borte. Alt så næsten ud som om det bare ville føre til ulykke, uden udsigt til bedre tider. Havde Gud Herren alligevel tanker om fred og ikke ulykke, for sit folk.
Fred er et skønt ord.
Det er dejligt at leve i fred med sig selv, sine medmennesker og Gud. Det virker så beroligende, når man oplever fred i sit land og de omkring liggende nationer. Danmark kan hvert år fejre års dagen for befrielsen For de unge betyder det ikke så meget. Denne dag siger dem ikke noget. De har jo ikke selv oplevet dette. At gå fra krig og ulykke til lykke. For de der husker befrielses dagen, vil den altid stå som en national dag.
Det at være i et frit land vil altid være noget stort for dem der husker, af erfaring d.9.april. Har man oplevet besættelses årene, ved man hvad frihed betyder. Og det ikke bare er en selvfølge, vi bliver bevaret, som et frit land. Mange på Jeramias’tid, havde ikke regnet med, der skulle gå som det gik Profeterne havde de slået ihjel. Fordi. De havde profeteret/ forud sagt, alt hvad der skulle komme. Der var falske profeter, som spåede. Alt vil blive ved med at være, som det altid havde været. Fred og ingen fare. De var besatte af, løgnens ånd, derfor profeterede de løgn. Må vi dog blive ved med at kende tidens tegn, og ikke høre på løgne profeter. Som Jeremias gjorde. Altid vidne om sandheden, og kun Sandheden. Også selv om den som regel er ilde hørt. Man kan godt glæde sig over udviklingen. Også det der skete i Øst Europa, da muren blev revet ned. Gamle systemer ryddes af vejen. Alt skal være åbent og frit, i fred uden ulykkelig krig. Selv volds regeringer synes at være ved deres afslutning. Der er lig er som om. Der bliver profeteret. Fred og atter fred. Spørgsmålet er. Bliver der virkelig fred, ved de mange menneskelige foranstaltninger. Kan mennesket i deres klogskab selv skabe et Paradisisk freds samfund?
Går vi til Bibelens Ord, for at finde svaret.
Ser vi klart og tydelig. Der bliver ingen fred på jorden, før Jesus kommer til bage og henter Sit ud valgte folk, menigheden. Fredsfyrsten. Jesus Kristus, som mange har vraget. Vil komme i sin store magt og hellighed, og sætte alle ting på plads. Skabe fred, ikke ulykke og krig. Før Fredsfyrsten kommer tilbage på den måde. Vil Jesus Kristus komme i skyerne, synligt så alle ser Ham, og bortrykke alle de døde i Kristus (de der sov hen før os i troen på Jesus) Derefter i samme øjeblik vil vi der lever blive oprykket, sammen med de andre. Det er begivenheder, vi levende genfødte kristne, altid skal have i vore tanker. Vi skal se hen til troens banebryder og fuldender. Heb.12:2. Alfa og Omega (begyndelsen og enden) er Jesus som er vor fred. Efs. 2:14
Vi skal ikke bare være ligeglade, over for de ting der sker lige for øjnene af os. Lad os aldrig slå os til ro med. Her går det godt. Og tro at der ved menneskernes hjælp, kan skabes og etableres et freds rige på jorden. Tror vi På menneskernes påfund. Da lyver vi over for os selv. Vi bliver bedraget, om vi ikke agter vel på Bibelens, Guds, Ord. Som der er umuligt for en neger at skifte hudfarve og en panter sine striber. Jer. 13:23. Er det også umuligt for Guds fjendske systemer at forvandle sig selv og verden. De kan skabe nye systemer, nye partier, nye navne. Men derfor bliver de ikke forandrede i deres sind. De er stadig væk. Løgnere, tyve, magtbegærlige, fulde af oprørskhed imod Gud. Kun Gud kan give mennesker et helt nyt hjerte/sind. Et hjerte der vil fred. Guds fred og ikke menneskelig gjort fred, som ikke er ved varende.
Det hjerte som er over givet til Gud, ved troen på Jesus Kristus, har fået Guds velbehag og ejer Hans fred i sit hjerte. Luk.2:14. Mange havde håbet at gå ud af besættelsesåret, som et lutret helhjertet folk. Der nu ville søge Guds rige først. Sådan gik det ikke.
Folkene er i årene der er gået, kommet længere og længere bort fra Gud og hans sandhed. Vi ved ikke hvad vi skal i gennem, inden Jesus kommer igen. Sagen er den. Vi har det som de havde det på Jeramiases’ tid. Eller vi kan kort og godt sige. Vi står midt i Sodoma og Gomora. Hvor lov løsen vil tage over hånd. Alt er jo tilladt i dag. Vi har i høj grad brug for sande profeter, der forkynder sandheden, uden omsvøb og løgn. Vi har behov for at der er nogen der sætter både Høj og lav i rette. Nogle som stadig viser os hen til den levende Gud, som siger. Kalder I på mig. Vil Jeg svare jer. Beder I til Mig, vil Jeg Høre jer. Leder I efter Mig af hele jeres hjerte vil Jeg lade Mig finde af jer. Lyder det fra Herren. Jer.29:12-13.
Måtte vi som et folk, i troen på Jesus Kristus, søge Herren, af hele vort hjerte, vort sind og styrke. Gud er den der er og bliver Herre over alt og alle. Det er Ham der bestemmer over vore tanker og handlinger, om vi da i tide søger Ham.
Om vi søger Gud, vil vi opleve Hans fred og glæde. Uanset hvad i morgen vil bringe vil Hans fred altid være i vore hjerter/sind. Fred efterlader Jeg jer. Min fred giver Jeg jer. Jeg giver ikke som verden giver. Jeres hjerter skal ikke være bange.
Vær heller ikke modløse. Joh.14:27.
Amen.
