Af CHR. Nielsen. 1964.
Skriv til de syv. Åb. 1,11.
Vi har hørt og læst, at apostelen Johannes fik bud om at skrive til de syv menigheder i det vestlige Lilleasien. Det var altså ikke til alle menighederne på apostelens tid. Men til et udvalg. Disse syv menigheder må antagelig tages som et billede på alle datidens menigheder på apostelens tid. Samtidig et billede på menighederne ned gennem tiderne og et billede på menighederne, som de er i dag, ja, indtil Herren henter den skare, der hører ham til.
Johannes skulle skrive om de ting, om menighederne, som er. Og i kap. 2 og 3 får vi et billede af, hvordan menighederne var på hans tid.
Menighedens tid vedvarer stadig. Herren forlænger nådetiden, da han ønsker, at så mange som muligt skal tage imod tilbudet om Guds frelse i Jesus Kristus. Johannes skulle også skrive om de ting, der skulle ske efter menighedens tid. På græsk lyder det sådan: "Og de ting, som skal ske efter disse." l, 19. Det vil altså sige, at begivenhederne fra kap 4 er fremtidige. De finder først sted efter menighedens tid, efter menighedens Bortrykkelse. Uden tvivl ligger der noget symbolsk i dette, at Johannes i 4, l ser en åben dør i himmelen, og at der bliver sagt til ham: Kom herop. Det er dette råb, Guds folk venter på i dag. Vi venter på tilråbet. Tess. 4, 16. Bort fra den verden, der er dømt til undergang. Hjem til vor Herre og Mester. Da skal vi se ham, som han er, og blive ham lig. 1. Joh. 3, 2. Herlige dag og herlige håb for hver og en, som tror på vor dyrebare frelser.
I kap. l, 16 er der en ting, som det er værd at lægge mærke til for Guds menighed, for dig og mig. Sønnen havde syv stjerner i sin højre hånd. Det er de syv menigheders engle eller ledere. Og han vandrer mellem syv guldlysestager, det er de syv menigheder, 1,12, 13, 16, 20 og 2,3. Disse vers fortæller os, at Jesus Kristus som frelser og som dommer vandrer mellem menighederne. Hvor to eller tre er forsamlet i hans navn, er han midt iblandt. I kap. 2 og 3 fortælles der om Jesu færden blandt sit folk. Jeg kender dine gerninger, lyder det. Han ser alt. Intet kan skjules for hans ransagende blik. Han kender vor møje og udholdenhed, vor trængsel og fattigdom, modstanden og vanskelighederne. Han ser det alt.
Men vor frelser ·ser noget mere og siger med mild bedrøvelse i stemmen: Jeg har noget imod dig. 2,14. Herren ønsker en menighed uden plet eller rynke. Og Paulus ønskede at fremstille en ren jomfru som brud for sin Herre og Mester. Den, som har øre, han høre. Har vi tid til i vort lønkammer at være stille og høre Herrens røst? Måske Han også vil sige disse ord til os: Jeg har noget lidet mod dig. Må vi da i ydmyghed bøje os, for ham og bekende alle ting, han sætter fingeren på. Og om vi omvender os, vil hans opmuntrende ord lyde til os: Frygt ikke. Hold fast ved det, I har, indtil jeg kommer. 2, 25. Den ,der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone. 3,21.
Det er et af. de skønneste billeder, Johannes så: Jesus vandrer midt i sine menigheder. Han vil rense, hellige, hjælpe og opmuntre.
Og de dyrebare forjættelser lyder til os: Den, der sejrer, skal således iføres hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af Livets bog. 3, 5. Jeg vil skrive på lam min Guds navn og navnet på min Guds stad, det nye Jerusalem, der kommer ned fra himmelen fra min Gud, også mit eget nye navn. 3, 12. Til hver menighed lyder det: Den, som har øre, han høre. I billedet af den sidste menighed ser vi Jesus stående uden for døren. Han banker.
Hører du hans sagte banken?
Når menighedens tid er' ved at være slut, skal der lyde et råb, siger Paulus. Lytter du efter dette råb? Engang ril det lyde: Se, brudgommen kommer, gå ham i møde. Når Jesus kommer, henter han dem, der hører ham il. De kender hans røst. Deres øre er trænet i dette at lytte til, hvad ånden siger til menighederne.
Menighedens tid slutter med en skilsmisse. De, der hører Herrens banken, lukker op, og han kommer ind. Der er nogle, måske mange, som ikke hører røsten, fe lukker ikke døren op. De "følger med" Guds folk, "går med" i skaren. Men de kender ikke Herren. De hører ikke hans røst. De hører ham ikke til. Hør hvad dommeren siger i 3, 16: Jeg har i sinde at udspy dig af min mund. Spytte dem ud at min mund. Hør hvad der bliver sagt til de fem dårlige jomfruer: eg kender jer ikke. Matt. 25, 12. Se, hvor langmodig Sønnen er. Inden dommens time er inde har han bedt Johannes skrive til dig. Du kan selv læse det. De tre første kapitler i Åbenbarings bogen. Jeg har i sinde at udspy dig af min mund. Han har sinde at gøre det. Han har endnu ikke gjort det. Han renter på, at du skal høre hans banken, at du skal omvende dig, 2, 16. Han venter, at du skal åbne døren.
Han vil komme ind til dig. Og hør så, hvad der står i kap. 4, l: Johannes så en åben dør ind til himmelen. Om vi åbner vor hjertes dør for Herren og hører hans røst, så vil han åbne himmelens dør for os. O, salige håb. Det er, hvad Guds sande menighed venter på, at der skal lyde et råb fra den åbne dør i himmelen.
Kom herop. Skal du være med hin dag.
