Af John Owen.
Hvad skal det fornyede sind være optaget af?
Der er kristne, som ønsker at være ånleligsindet, som behøver praktisk hjælp for at opnå dette. Ethvert menneske er enten kødeligsindet eller ånleligsindet. Det er væsentligt at blive klar over, hvordan det står til med mig den enkelte. Selv i en kristen kan der være en blanding af begge dele, for Bibelen fortæller os, at »kødet begærer mod Ånden og Ånden imod kødet; de to ligger nemlig i strid med hinanden« Gal. 5: 17). Når det er tilfældet, bliver det den, der har overtaget, der afgør tilstanden, selvom der er forskellige grader af åndelig- og kødeligsindethed.
Hvad er det, der skal præge det åndelige sinds tanker? Mange kristne ha, svært ved at finde ud af, hvad de skal læste deres tanker ved, i stedet for lader de dem vandre i enhver mulig retning.
Det er vigtigt at kende nødvendigheden af, at sindet, viljen og følelserne arbejder sammen. Sindet må bestræbe sig på at lede til åndelige tanker, men hvis viljen og følelseslivet ikke bliver involveret, er sindets anstrengelser forgæves.
Nogle eksempler på åndelige tanker
Søg at finde frem til, hvad Gud vil sige gennem livets hændelser. I verden omkring os ser vi mange hændelser, der tyder på, at Gud er vred eller utilfreds og derfor har frembragt eller tilladt hensigtsmæssige tildragelser. Vi kan benytte disse observationer til at grunde over, om vi har gjort eller tænkt på at gøre noget, som kunne bidrage til Guds mishag. Almindeligvis forsøger vi at give andre skylden, specielt de vantro. Det var Jonas, Gud havde under behandling, da skibet, han flygtede med, kom ud i en stærk storm. Således kan Gud handle som følge af såvel kristnes som ikke kristne s synd. Så noget af det, vore tanker må være optaget af, er at tage vare på os selv, så vi ikke skal mishage Gud.
Vi burde være optaget af at få alt overgivet til Gud, alt, hvad der tilsyneladende er vort - os selv, vore familier, vore ejendele og alt det, der bringer os jordisk glæde og nydelse. Om vi da virkelig ønsker at give alt tilbage til Gud og følge Jesus.
Vi kan være meget optaget af specielle prøvelser og fristelser, som kommer til os. Her må vi imidlertid være på vagt, for Satan kan få os til at tænke så meget på fristelsen, så den får overhånd og fører til synd. Vi må i vore tanker vende os bort fra fristelsen og meget mere tænke på syndens skyld, som leder os til ydmyghed. Tænk på den magt, synden har, det vil lede os til at søge styrke imod den. Tænk på, hvordan du kan blive befriet fra fristelsen. Lad dine tanker vende sig til den barmhjertige og trofaste Ypperstepræst, som var fristet i alle ting ligesom vi, og som er i stand til at komme dem , til hjælp, der fristes (Hebr. 4:15 og 2:18). Lad troen på Ham, som alene kan fri os ud af fristelsen, komme i funktion. Vær opmærksom på, hvad der er vore specielle fristelser såsom: selvmedlidenhed, stolthed, misundelse, begær l eller andet. Tænk på, hvad vi skal gøre for at undgå disse fristelser, eller hvad vi skal gøre for at få sejr over dem. Og dvæl især ved Kristi kærlighed, omsorg, medlidenhed og mildhed, Hans evne til at hjælpe, trøste og frelse hver den, der sætter sin lid til Ham. Betragt også vor tids særlige fristelser, og hvordan vi kan undgå dem fristelser som, at kærligheden bliver kold, overdreven egenkærlighed eller faren for at blive offer for djævelens falske lærdomme.
Søg altid Guds rige og Hans retfærdighed først. »Det, som er oventil,« er det godt at læste/fylde vore tanker ved. Bibelen siger: Når I altså er opvakt sammen med Kristus, så søg det, som er oventil, hvor Kristus er, siddende ved Guds højre hånd.« Kol. 3:1. Tænk på virkeligheden af de himmelske ting. Tænk på, hvad Himmelen er nu, og hvad det bliver lig at være der engang i fremtiden.
I 2. Kor. 4:16-18 læser vi: »Derfor taber vi ikke modet; tværtimod, selvom også vort ydre menneske går. til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag. Thi vor trængsel, der er stakket og let, virker uden mål og nåde en evig vægt af herlighed for os, om ikke har blikket rettet mod de synlige ting, men mod de usynlige; thi de usynlige varer kun til en tid, de usynlige varer evigt.«
Tanken på de evige. ting giver os mod, når vi møder tab og lidelser i dette liv. Vi bliver i stand til at tænke på den slags som noget, der svinder, og ikke som det mest betydningsfulde. Dette giver velsignet fred og trøst. Hvis vor arv er i Himmelen, så lad vort sind og vore tanker dvæle ved den. Det vil bevare os fra at blive bundet af denne verdens forgængelige ting. Det vil føre til større tro og håb. Det vil hjælpe os til at bære kors og lidelser. Hvem ved, om netop vi skulle få kald til at blive martyrer? De himmelske tings virkelighed hjælper i høj grad til at udholde martyriet. Jesus udholdt korset uden at ænse skammen for at få den glæde, der ventede Ham (Hebr. 12:2).
At beskæftige vore tanker med det, som er oventil, vil bevare os fra overdreven kærlighed til det, som hører denne verden til, noget så kært fat os som fader og moder, hustru og børn, brødre og søstre, ja endog vort eget liv. Dette er nødvendigt for den, der vil være en Jesu discipel (Luk. 14:26). Der er et bestemt mål af tanker og følelser, som Gud vil, vi skal give til slægt og venner her, men de skal holdes i balance.
Kristus må altid være midtpunktet for vore tanker For ikke at have fantasifulde tanker om det, som er oventil, tilskynder Paulus os til at »søge det, som er oventil, hvor Kristus er, siddende ved Guds højre hånd.« Kristus må være midtpunktet for vore tanker.
Men der er andre facetter af det himmelske liv. Når kristne tænker på Himmelen, tænker mange på en tilværelse fri for alt besvær. »Ligesom I har del i lidelserne, således også i trøsten.« 2. Kor. 1:7. Mange tænker på Himmelen som stedet, hvor Gud skal tørre hver tåre af vore øjne (Johs. Åb. 7:17), og dette er både velsignet og trøsterigt. Den virkelig åndeligsindede tænker også på Himmelen som en tilstand af udfrielse fra al synd. Og uden tvivl er synden den største sorg, byrde og vanskelighed i livet. En virkelig troende bedrøves, når han falder i synd og derved bedrøver sin Herre, som har overøst ham med nåde og kærlighed og har betalt så høj en pris - ja sit eget blod, for at vi kunne få tilgivelse for vor synd. Det er derfor velsignet at tænke på et sted fri for synd.
Bibelen siger, at Himmelens herlighed består i, at vi altid skal være sammen med Gud Herren (l. Tess. 4:17). Vi skal ikke blot tænke på den forunderlige frelse, Herren har tilvejebragt, men vi må fryde os over den herlighed, der nu tilhører Ham. Vi bør forberede os til at være sammen med Herren for evigt ved at være så meget som muligt sammen med Ham nu. Og dette fuldendes ved tro og kærlighed åbenbaret gennem vore tanker og vor hengivenhed.
Vi må tage vare på, at alle vore tanker om de himmelske ting er undfanget og dirigeret af Guds ord, ellers bliver vore tanker let tomme forestillinger. Lad os bede Helligånden forblive hos os altid, for at Han kan vende vort sind og vore tanker mod Kristus. Helligånden kom for at herliggøre Kristus. Læs de steder i Bibelen, hvor Kristus er beskrevet, for at lede dine tanker til en betragtning af Ham. Det er sikkert, at enhver, der med glæde og kærlighed tænker på Kristus, vil opleve, at Herren gengælder med en følelse af sin egen kærlighed.
De, som er bedrøvede over mangel på fællesskab med Kristus, vil få deres begær opfyldt ved at åbne døren til deres tankeverden for Ham; da vil Han komme og holde nadver med dem (Johs. Åb. 3:20). Hvor mange velsignede besøg går vi ikke glip af, fordi vi ikke lukker Ham ind i vore tanker!
Glæd dig i Gud Far.
Vi burde også glæde os ved tanken om Gud, Faderen selv, idet vi tænker på, hvad Han er: god, attråværdig, hellig, retfærdig, mægtig, fuld af nåde, vis og barmhjertig - ja alt, som er herligt og fuldkomment. Sådanne tanker om Gud vil føre os ind i Hans nærhed, de vil tage al dødsfrygt bort og øge vor længsel efter at være sammen med Ham. Glæden over Gud sætter os i stand til at nærme os Ham med frimodighed og tillid såvel som med ærbødighed og Gudsfrygt.
Gud er så stor, at vi ikke kan andet end føle os helt overvældet af den storhed og herlighed, vi må betragte og forvente. Og selvom vi ikke helt kan fatte dette, kan vi alligevel være i besiddelse af en hellig beundring ved tanken om Ham. Vi opdager, at selv er vi intet, men Gud er alt.
Hvornår skal vi tænke på Gud?
I tider med fristelser bør vi vende vore tanker mod Gud. For nogle kan det at være sammen med andre betyde fristelse, og de må i sådanne øjeblik1<:e vende deres tanker mod Gud. For andre kan det være alene betyde fristelse, hvorfor de også har behov for at rette deres tanker mod Gud. De vil da blive mindet om, at der er en, hvis øje ser dem, selvom intet menneske ser dem, og det vil hjælpe dem til at vinde sejr over fristelsen.
Det, vi er i vore ensomme timer, det er, hvad vi virkelig er. Er vi fyldt af tomme tanker eller af Guds tanker? Også i tider med store vanskeligheder, farer og forvirring bør vi tænke på Gud. I sådanne tider må vi vende vort sind bort fra alt det, der vil ængste og overvælde os og i stedet for vende det mod den Alvidende og Almægtige Gud. Det vil give styrke, kraft og visdom i stedet for tomhed, dårskab og svaghed.
Da alle andre svigtede Jesus, var det tanken om, at Faderen var med Ham, jer gav Ham styrke til at gå Golgatas usigelige lidelse i møde (Johs. 16:32). Jeg var dette ikke fortidens og er det ikke også nutidens triumferende martyrers hemmelighed?
Tider med særlige glæder såvel som tider, hvor vi oplever Guds indgriben, eventuelt til frelse fra farer, burde også 'å os til at rette vore tanker mod Gud. Tænk ofte på Guds almagt, det vil få svaghed og frygt til at forsvinde. Hvis vore tanker skulle vejes, ville de da blive fundet for lette? I det ydre syles vi måske at være kristne, som haller os fri af verdens snarer, men hvordan er vort tankeliv?
At vandre med Gud og at leve for Ham består ikke blot i at holde sig fra udvortes synder eller i at gøre udvendig gerninger, uanset hvor flittige vi er. Gud ønsker, at vi - som følge af vor hengivenhed og vore hellige tanker om Ham - med glæde giver Ham vore hjerter. Dette er at være åndeligsindet. Jette er at vandre med Gud. Lad os ikke bedrage os selv i denne sag. Hvis ikke tanken om Gud glæder os, er der noget forkert. Men lovet være Gud: Han bryder ej knækket rør og slukker ej rygende tande« (Es. 42:2-3).
Han giver os sin hjælp i vor svaghed.
Amen.
