LINK
Fuldbragt – fuldt ud bragt til dig
Jesus opgav ikke ånden, før han havde fuldført den gerning, han var kommet for at gøre. Med sit sidste åndedrag udbrød han: »Det er fuldbragt!« (Joh. 19,30).
Han havde vundet slaget. Hans højre hånd og hans hellige arm havde skaffet ham sejren. Som en sejrherre plantede han sit banner på de evige højder. Mon ikke englene glædede sig? Hele himlen jublede over Frelserens sejr. Satan var overvundet, og han vidste, at han havde mistet sit rige.
For englene og de syndfri verdener havde ordene »Det er fuldbragt« den allerstørste betydning. Frelsesværket var udført for dem såvel som for os, og de deler frugten af Kristi sejr med os.
Først ved Kristi død blev Satans sande væsen tydeligt for englene og de syndfri verdener. Forræderen havde skjult sig så godt bag bedrag, at selv hellige væsener ikke havde forstået hans fremgangsmåde. De havde ikke klart set, hvad hans oprør egentlig gik ud på.
Lucifer var et vidunderligt og strålende væsen, der havde sat sig op imod Gud. Herren siger om ham: »Du var indsigtens segl, fuld af visdom og fuldkommen i skønhed« (Ez. 28,12). Lucifer havde været den skærmende kerub og haft sin plads tæt ved Guds nærvær. Han var den højeste af alle skabte væsener og den første til at åbenbare Guds hensigt med universet.
Efter sin synd blev Lucifer endnu dygtigere til at bedrage. Det blev stadig vanskeligere at afsløre hans sande karakter, fordi han havde haft en så ophøjet stilling hos Faderen.
Gud kunne have tilintetgjort Satan og hans medskyldige lige så let, som man kaster en sten til jorden. Men han gjorde det ikke. Oprøret skulle ikke overvindes med magt. Tvang hører kun hjemme under Satans herredømme. Herren handler ikke sådan. Hans myndighed bygger på godhed, barmhjertighed og kærlighed. Det er disse principper, der skal forkyndes.
Guds herredømme er åndeligt, og sandhed og kærlighed skal være dets drivkraft. Gud ville bygge alt på et grundlag, der kunne bestå for evigt. Derfor blev det besluttet i det himmelske råd, at Satan skulle have tid til at udvikle de principper, hans styre byggede på. Han havde hævdet, at hans principper var bedre end Guds. Han fik tid til at føre dem ud i livet, så hele det himmelske univers kunne bedømme dem.
Satan førte mennesker ud i synd, og frelsesplanen trådte i kraft. I fire tusinde år arbejdede Kristus for at løfte mennesker op, mens Satan arbejdede på at ødelægge og nedværdige dem. Hele det himmelske univers så med.
Skriv »fortsæt«, så tager jeg næste del.
%20-%20Kopi.jpg)