Translate

INFO JESUS LIVET

DE DER ER UNDER LOVEN

  LINK De, som er under Loven. De er vanhellige, de er det helt synlig fordi. De i det udvendige stræber efter at opfylde loven og egne pa...

Søg i denne blog

tirsdag den 13. maj 2025

TOTAL TILGIVELSE

    LINK

Du Herre, tog skylden bort fra dit folk og skjulte al deres synd. Sl. 85.3. har der Når Gud tilgiver, skjuler Han vor synd på er« samme måde, som når et lagen lægges over det døde legeme. Han regner vore synder, lige som Sin egen død, for døde og vil ikke genopvække dem, ikke engang på dommens dag. Det græske ord, som er oversat, at tilgive, er andetsteds oversat, at skille fra. Der sker altså en delings proces, ved at modtage Jesus som sin Frelser. Kødet og ånden bliver lige som skilt fra hinanden, så vi ikke længere drives at kødets lyster men i stedet for af Guds Ånd. Og det så kraftigt at vi endda selv glemmer de synder og liv vi engang førhen levede i.


Gud skiller os fra vor synd og skyld.

Når Gud tilgiver, sletter Han vor synd ud på samme måde, som en kreditor sletter gælden, når den er betalt. Når Gud tilgiver, kaster Han vore synder bort fra sit ansigt. Han husker dem ikke mere og vil aldrig stille os over for dem igen. Han vil aldrig mere komme vore synder i hu. Hebr. 8:12. Det er totalt udslættet men det mener vor anklager desværre ikke, Djævelen vil altid forsøge på at anklage og fordømme os (han er brødre og søstres anklager, men en dødsdømt løgner) ved at bilde os noget helt andet ind i vore tankers liv, men her må vi fremholde. Rom.8 i tro og jage anklagens tanker på flugt med guds levende Ord.


Guds tilgivelse er fri!

I Herren Jesus har vi forløsningen ved Hans blod, syndernes forladelse/tilgivelse, så rig som Guds nåde er. Gud, hvis egenskab og natur er uendelig, skænker/giver tilgivelse svarende til Hans enestående og uendelige nåde. Men, selv om Guds tilgivelse er fri, må vi ikke desto mindre angre vore synder.


At angre betyder, at vi slipper den synd, vi elskede, og at vi viser en ærlig bedrøvelse over den ved at tage fuldstændig afstand fra den og ikke tage den op igen. Gud er i stand til at tilgive store synder og store syndere. Paulus spottede og forfulgte de troende, dog fik han tilgivelse. Zakæus, tolderen, var blevet rig ved uretfærdig vinding/handling, men han angrede sin synd, og fik tilgivelse. Maria Magdalene var skøge/ludder, men fik tilgivelse. Også du kan opleve Guds tilgivelse.


Kære venner.

Dyrebare/kostbare i Guds øjne, som I alle er, har I oplevet at få tilgivelse? Har Gud i sin barmhjertighed tilgivet dig? Der er en måde, hvorpå du kan blive klar over det. Kan du tilgive andre? Jesus døde på korset, ikke alene for at bringe os tilbage til Gud, men også for at give os til hinanden.


At tilgive hinanden

Hvis vi er sene til at tilgive andre vil Gud lukke sine øren for vor bøn om tilgivelse. Jesus lærte sine disciple at bede: Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Matt.6:12. Den der beder sådan, beder Gud i Himmelen tilgive dem i samme grad, som de tilgiver andre. Vort problem er ofte, at vi ønsker, Gud skal behandle os bedre, end vi er villige til at behandle andre. Hvis vi ikke ønsker, at Gud skal behandle os, som vi fortjener det, må vi heller ikke behandle andre, som vi synes, de fortjener det.


Kan du tilgive andre?

Vi tilgiver kun, når vi ikke ønsker at gengælde. Derfor der er ingen tilgivelse i vort hjerte, så længe vi husker forurettelser. Når Gud tilgiver, glemmer Han, det må alle, som tilgiver, gøre. Dog er der i menigheden mennesker, som ikke vil tale med hinanden. Er det godt at blive ved at mindes det, der eventuelt er gjort forkert mod os?


Tænk, om Gud behandlede os, som vi behandler andre! Tænk, om Han var lige så stædig og hårdhjertet, som vi er.


Vi har kun tilgivet, hvis vi er villige til at tage det menneske, der angrer og beder om tilgivelse, ind til vort hjerte. Så længe vi huser uvilje og glæder os over vanskeligheder, der kommer på vedkommendes vej, har vi ikke tilgivet. Vi skal tilgive, som Kristus har tilgivet os. Vi skal tilgive på samme måde og i samme grad, som vi forventer at få tilgivelse.


I Markus 11: 25-26 læser vi: Når I står og beder. Skal I tilgive, om I har noget imod nogen. For at jeres Fader, som er i himlene også kan tilgiver jer, jeres overtrædelser. Men hvis I ikke tilgiver, skal jeres Far, som er i Himlene, heller ikke tilgive jeres overtrædelser.

Amen.