Translate

INFO JESUS LIVET

Aktiver din tro

    LINK Aktivér din tro Jan Lund Nissen I kraft af Jesus har du fået Den Hellige Ånd i dig. Jesus bor i dig gennem din tro. Jesus siger, at...

Søg i denne blog

tirsdag den 13. maj 2025

TROENS UDFIDRINGER

  





 
LINK

A.B. Simpson


»Intet er dig for underfuldt.« Jer. 32,17.

»Skulle noget være mig for underfuldt?« Jer. 32,27.

»Kald på mig, så vil jeg svare dig og kundgøre dig store og lønlige ting, du ikke kender.« Jer. 33,3.


I det gamle Jerusalems mørkeste time blev Jeremias sat på sin tros sværeste prøve. Fast ejendom var værdiløs, fordi kaldæerne belejrede landet, og Jeremias vidste, at selv Jerusalem snart ville blive indtaget. Da talte Gud til profeten og befalede ham at investere sin formue – måske alt, hvad han ejede – i en mark uden for den belejrede by, i profetens gamle hjemby Anatot. Det var sikkert den mest letsindige investering, noget menneske nogensinde havde vovet sig ud i. Men Gud befalede ham at gøre det som en troshandling, der skulle pege frem mod landets genoprettelse. Da Jeremias adlød, gav Herren ham dette løfte: »Der skal atter købes huse, marker og vingårde i dette land!« Jer. 32,15.


Profeten adlød den mærkelige befaling og udførte sin troshandling. Derefter begyndte han at bede troens bøn. Vi kan ikke bede troens bøn, før vi har forpligtet os til at udføre den handling, der viser vores tro. Jeremias bad således: »Ak, Herre, Herre! Du har skabt himlen og jorden med din vældige styrke og din udstrakte arm. Intet er dig for underfuldt.« v. 17.


Her er der ikke tale om udvikling eller evolution. Den lære giver ikke troen noget grundlag. Vi må tro, at Gud kan skabe ud af intet, før vores bønner kan nå ret langt.


Som et ekko kommer svaret: »Se, jeg er Herren, alt køds Gud. Skulle noget være mig for underfuldt?« v. 27. Her er der en fin sammenhæng med navnet Anatot, som betyder »ekko«. Det antyder, at tro netop er et ekko af Gud. Derefter fortæller Herren profeten, hvordan han vil opfylde hans bøn og velsigne ham langt ud over det forventede.


Vores tekst er klimakset på dette herlige, guddommelige budskab: »Kald på mig, så vil jeg svare dig og kundgøre dig store og lønlige ting, du ikke kender.« Det er en kortfattet beskrivelse af den højeste form for bønhørelse og bønnesvar.


For det første opmuntrer ordene os til at bede Gud om de største ting. De løfter os op til det himmelske riges storhed og herlighed, til Guds forrådskamre. Det er lettere for Gud at gøre store og vanskelige ting end noget let og ubetydeligt. Den levende, genfødte tro ærer ham ved at regne med hans uudtømmelige ressourcer.


Da Alexander den Stores foretrukne bad ham om noget, der næsten var et kongerige værd, svarede herskeren: »Det kunne være for meget for Parmenio at bede om, men ikke for Alexander at give.« »Bed om det umulige« kan synes dristigt, men det er ikke dristigere end Mesterens ord: »For Gud er alt muligt«, og »alt er muligt for den, der tror« (Matt. 19,26; Mark. 9,23).


For det andet opfordrer ordene os til at bede Gud om ting, der ligger langt uden for vores tidligere erfaringer og hidtidige målestok. Han byder os at bede om store ting, som vi ikke kender. Vi bevæger os ofte i den samme cirkel. Gud ønsker, at vi bryder ud af ensformigheden og lader os udfordre af nye planer, mål og idealer – og af den dristige virkelighed, hvor »intet øje har set, hvad intet øre har hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte« (1. Kor. 2,9).


Endnu en gang siger han, at han vil svare os. Det sigter utvivlsomt til det budskab, som hans Ånd først vil bringe til vores hjerte og vores tro. Han vil give os vished om, at han hører vores bøn, og han byder os tro, at vi modtager det, vi beder om, før vi ser bønnen blive opfyldt (Mark. 11,24; 1. Joh. 5,14-15).


Til sidst lover han, at han efter at have svaret os vil vise os, hvordan alt det, vi har troet, bliver til virkelighed. Alt for ofte er vi som Jakob. Vi kan ikke fuldt ud tro på og hvile i velsignelsen, før vi har set Jesus i alt og bedt i tro om alt.


»Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn. Bed, så skal I få, for at jeres glæde må blive fuldkommen.« Joh. 16,24.