LINK
Jan Lund Nissen
Når man spørger folk: »Tror du, at du er kristen?«, svarer mange: »Ja, jeg tror da nok. Jeg ved da, at Jesus er Guds søn, og jeg tror også på, at der findes en Gud, og at Helligånden eksisterer. Jeg håber, at jeg en dag kommer i himlen, selvom jeg har gjort mange forkerte ting og syndet. Gud må selv dømme mig for mit liv. Jeg håber bare, at han vil tilgive mig og lade mig være i himlen for evigt.«
Når man så spørger, om de tror på korset, svarer de: »Ja, men det er jo bevist, at Jesus blev pælefæstet. Det med korset fandt man først på efter romertiden. Det står på nettet.«
»Vi tror altså også, men på vores egen måde. Ingen skal komme og lave om på det. Vi gør godt mod vores næste og hjælper dem, når de har brug for det.« Når man så siger: »Dine gerninger frelser dig ikke«, svarer de: »Nej, men jeg får det bedre med mig selv, når jeg gør noget godt for andre. Jeg vil jo gerne leve et ordentligt liv og ikke gøre så meget ondt længere. Jeg tror bare, at jeg er sat på jorden for at hjælpe min næste.«
Det er, som om folk mener, at de nok skal komme i himlen, hvis de gør skaden nogenlunde god igen ved at gøre godt mod deres næste. »Det er i hvert fald ikke nogen, der skal komme og dømme mig her på jorden eller forsøge at lave mit liv om. Og alt det med at gå i kirke behøver jeg slet ikke. Jeg behøver ikke at komme der for at vise, at jeg også er kristen, og stå dér og se så hellig ud. Desuden er der jo ingen forskel på kristne. De gør ligesom alle andre, uanset hvad de kalder sig. Nej, jeg tror på min egen måde, og det har jeg det godt med.«
Vi er ikke usynlige som kristne
Sådan ser »verdens folk« på mange kristne. Det er virkeligheden, og den kan vi ikke lyve os fra. Sådan møder jeg virkeligheden, når jeg taler med mennesker i min hverdag.
Det gavner ikke noget, hvis vi som kristne lukker øjnene og ørerne for virkeligheden og for det, folk siger og mener. Det er sådan, mange ser på det at være troende kristen i dag, kære læser. Derfor spørger jeg: Hvordan kan det være, at folk tror og tænker sådan? Er der noget, vi som kristne og genfødte har forsømt? Har vi bøjet af i forhold til de første kristne — så meget, at verden hverken kan se eller mærke en forskel længere?
Hvem skal så vende om og leve værdigt efter det kald, vi som kristne har fået gennem evangeliet? I hvem skal Jesus leve? Hvem skal vandre i lyset, gå på vejen og være i sandheden? Er det verden eller os som kristne?
Vi kan godt se, at verden har brug for at blive frelst: at mennesker bliver født på ny og kommer til tro på Jesu død og opstandelse og på det evige liv, og at Jesus ved Helligånden kommer ind i deres hjerter.
Men hvad med os selv? Er vi virkelig så blinde og døve, at vi bare trækker på skuldrene og tænker: »Nå, og hvad så? Godt, at vi er frelste og omvendte. Vi har heldigvis fået vores sag i orden med Gud i rette tid. Godt, at vi ikke har det sådan.«
Sådan tænkte hyklerne og farisæerne også på Jesu tid, mens han var her på jorden. Skal vi kristne ligne dem?
Jeg har mødt kristne, som siger:
»De, der ikke vil frelses, skal vi ikke spilde vores tid på. Vi må bare lade dem gå. Selvfølgelig gør det måske ondt et eller andet sted, men der er jo ikke noget at gøre ved det.«
Synes du, at Jesus spilder sin tid på dig som kristen? Hvor havde du mon været, hvis alle kristne havde trukket på skuldrene og sagt: »Nå, men så må du jo bare gå og finde ud af det selv«?
Vi kan jo kun vise dem vejen til Gud, og så må de selv vælge. Vi har alle en fri vilje.
Vi har alle en fri vilje
Ja, vi har alle vores helt frie vilje. Det er rigtigt. Men det er altså ikke kun verden, der har den. Det har vi kristne også.
Vi kan bevidst vælge at trække på skuldrene, lade det, vi hører og ser, gå hen over hovedet på os og sidde mere eller mindre som hyklerne, farisæerne og de skriftkloge på Jesu tid. Eller vi kan træffe et bevidst valg om at vende om og begynde at tro på evangeliets ord, som kan frelse os alle. Det begynder med, at vi selv ydmyger os over for Gud, bekender vores egne synder og holder op med at leve i løgnens bedrag — sådan som mange kristne i alle kirkesamfund gør.
Vi ved, at Jesus meget snart kommer tilbage. Vi har kun en kort tid tilbage på jorden, hvor vi kan bringe evangeliet videre til mennesker. Hvorfor vil kristne så ikke selv være beredte og gå ham i møde med brændende lamper?
Hvorfor skal verden se et dunkelt, blafrende lys iblandt os som kristne? Hvornår går vi selv til købmanden og får renset vores lamper for synd i vores eget liv, så lamperne kan fyldes med Helligåndens olie og sættes i brand af Jesu Kristi Ånd?
Ingen lamper kan fyldes med Sandhedens Ånds olie, hvis de allerede er fyldt med halve sandheder og en sammenblanding af verdens olie.
Helligånden venter endnu en lille tid, men snart går han helt fra de lunkne kristne, som hellere vil være venner med verden end med Gud. Og ja, det koster at være en lysende lampe og leve Kristus ud. Det koster hele dit liv at leve et omvendt liv.
Hvilket fællesskab er der mellem Guds lys, Jesus, og verdens mørke?
Verdens eller de kristnes skyld?
Det er ikke kun verdens skyld — hvis man overhovedet kan tale om skyld — at mennesker tror, som de gør. De har simpelthen ikke set det lys, som skulle skinne ud fra alle kristne. De har ikke mødt Helligånden i os.
De falder ikke på knæ uden for vores huse, sådan som vi læser og hører, at mennesker gjorde i vækkelsestiden. Der bliver heller ikke dagligt lagt et stort antal mennesker til menighederne og kirkerne.
Brænder Jesu kærlighed så stærkt iblandt os kristne, at vi lever i kærlighedens ild?
Er det Guds skyld? Er det verdens skyld? Eller er det vores egen skyld?
Hvad har vi tænkt os at gøre lige nu?
Skal vi bare være glade, fordi vi selv er frelste, og leve, som vi plejer? Skal vi blot afvente og se tiden an? Skal vi bare sidde og vente på den såkaldte vækkelse, som mange har håbet på i årevis?
Tror du? Så skal du blive frelst
Er du som kristen så troende på Jesus, at du også er ham tro i Åndens og sandhedens liv sammen med Jesus i Helligånden?
»Tro, og du skal blive frelst.« Ja, frelst fra dig selv og fra den sammenblanding af verden og Gud, du lever i.
Hvornår har du set dig selv i Guds spejl?
Hvad så du? Dig selv? Verdens lyst og goder? Så du Jesus og hans Ånds liv i dig selv — eller så du slet ingenting?
Hvem, mig? Skal jeg virkelig arbejde?
Ja, både du, jeg og alle andre troende kristne skal arbejde på vores sjæles frelse. Vi må ikke lyve — hverken over for os selv eller over for den verden, der ser på os.
Lad ikke Jesus finde os sovende, som om intet er sket, og alt er i orden. Alt er ikke i orden i vores egne kristne rækker.
Tror du? Så skal du blive frelst.
»Gid du var kold eller varm. Men fordi du er lunken, har jeg, Jesus, i sinde at spytte dig ud af min mund.«
Det er dig — ikke alle andre — der må lade dig forvandle ved at vende om fra din onde, lunkne vej. Fra nu af må du leve i sandheden, som er Jesus, gå på hans vej og leve i livets Ånd, Helligåndens liv.
%20-%20Kopi.jpg)