Translate

INFO JESUS LIVET

Aktiver din tro

    LINK Aktivér din tro Jan Lund Nissen I kraft af Jesus har du fået Den Hellige Ånd i dig. Jesus bor i dig gennem din tro. Jesus siger, at...

Søg i denne blog

søndag den 11. maj 2025

VI BLÆSER ARLARM

   




LINK

Om man skal få det rette udbytte, må teksten læses under bøn og med Bibelen i hånden, så de forskellige henvisninger læses sammen med den.


Lad Guds ord tale til dit hjerte. Så vil det, du læser, blive til velsignelse og mane til eftertanke og handling. Troen kommer af det, der høres, og det, der høres, kommer fra Kristi ord (Rom. 10:17). Den, der har ører, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne (Johs. Åb. 2:7).


Vor bøn er, at mange må høre Jesu stemme, når han, som vidner om dette, siger: »Ja, jeg kommer snart!« Må det være med til at bringe os i den stilling, hvor vi af hjertet kan sige: »Amen. Kom, Herre Jesus!« (Johs. Åb. 22:20).


Herren Jesu nåde være med alle! (Johs. Åb. 22:21).


E. P.


Se! Jesu komme står for døren!


Vi har gjort det før, men gør det igen, fordi der sker ting omkring os, som burde sætte enhver kristen i højeste alarmberedskab og tilskynde os til at iføre os Guds fulde rustning (Ef. 6:11). Meget tyder på, at den åndelige krig, som raser, er ved at gå ind i sin sidste fase, før Antikrist med diktatorisk jernhånd overtager magten og knuser og tramper alle dem under fode, som ikke bærer dyrets mærke (Dan. 7:7; Johs. Åb. 13:16-17).


Hvis det er tilfældet, er tiden for Kristi komme efter sin menighed betydeligt nærmere, end mange tror og regner med. Nogle siger, at der kan gå mindst 100 år, før det sker. »Der har jo altid været krig, så verden består vel også om 200 år,« siger man. Men lad os være vågne og huske, at det kan ske når som helst.


Danmarks indtræden i Fællesmarkedet burde få os til at lytte til de bibelske profetier. Allerede i dag er vi klar over, at EF ikke alene er en økonomisk, men også en politisk union, og at det efterhånden vil udvikle sig til både en religiøs og en militær magt (Johs. Åb. 17). Det vil sikkert ikke vare længe, før vi som nation må erkende, at det var et uheldigt fællesskab, vi blev medlem af. Læser, er vi ikke i EU nu? Ser og hører du?


Kong Nebukadnezars drøm (Dan. 2:29-45), Daniels syn (Dan. 7) og det, Jesus åbenbarede for Johannes (Johs. Åb. 13 og 17), har betydning for vor tid. Gud sagde til Daniel: »Gå bort, Daniel, for ordene er lukket inde og forseglet indtil endens tid« (Dan. 12:9). Daniel kunne ikke forstå synerne, men Gud sagde, at ved endens tid ville seglene blive brudt, og de forstandige ville forstå, hvad synet drejede sig om (Dan. 12:10). Fatter du intet, må du søge visdom og åbenbaring fra Ånden hos Gud i påkaldelse og megen bøn.


At vi lever i endens tid, fremgår klart af Jesu ord: »Lær en lignelse af figentræet: Når dets grene først er blevet saftfulde og får blade, så skønner I, at sommeren er nær« (Matt. 24:32). Mange af os har oplevet, at Israel igen blev en selvstændig nation, og at jøderne vendte tilbage til deres land. Ordene i Ezekiels Bog 36:24 har længe været under opfyldelse, og indvandringen til Palæstina fortsætter stadig.


Figentræets grene er blevet saftfulde og får blade. Det betyder, at sommeren er nær. Derfor kan den dag, da Herren Jesus kommer i skyen for at udfri dem, som har holdt fast ved hans ord og ikke fornægtet hans navn (Johs. Åb. 3:8-10), forventes når som helst. Forventer du Jesu komme lige nu? Mange trækker i dag på skuldrene og mener, at han venter med at komme.


Den dag skal nogle tages med og andre lades tilbage (Matt. 24:40-41).


Figentræets udvikling er et af de tydeligste tegn på Jesu komme, og vi må give nøje agt, også når han siger: »Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette er sket« (Matt. 24:34). Hvilken slægt? Den slægt, som ser alt dette ske — også det, der sker med figentræet, Israel. Vi kan ikke uden videre feje profetierne i Daniels Bog og Johannes’ Åbenbaring til side og mene, at de ikke har noget med vor tid at gøre. Disse profetier fortæller os klart, at hjørnestenen til Antikrists rige er ved at blive lagt.


Dette rige vil efter al sandsynlighed omfatte landene inden for Romerrigets tidligere grænser. Derfor er det ret uforståeligt, at Danmark skulle gå ind i dette fællesskab. Det skal være usagt, om vi kom med, fordi vi som nation har krænket Guds lov, taget imod lovløshedens ånd og lever som i Sodoma og Gomorra — og derfor i dag skal dele skæbne med Antikrist. Eller om vi senere på en eller anden måde vil komme ud igen, mens andre nationer kommer ind, så tallet på de ti riger kan blive fuldt (Johs. Åb. 17:12).


Én ting ved vi: Det forenede Europa er ved at tage form. Man siger, at vi skal slå os sammen, arbejde sammen og købe og sælge sammen. For at opnå dette fællesskab og de eventuelle økonomiske fordele er de enkelte nationer villige til at opgive visse nationale grænser og rettigheder. Til sidst vil de blive forenet i én og samme tanke, og de vil stille deres kraft til dyrets, Antikrists, rådighed (Johs. Åb. 17:13).


De sataniske åndsmagter har længe været i virksomhed for at gøre alt klart (Ef. 6:12; 2. Tim. 3:1-5; Rom. 1:21-32). Nu er den røde løber rullet ud, og velkomstkomitéen er næsten færdig med at tage imod den politiske leder, som har så eminente egenskaber, at alle, der bor på jorden, vil tilbede ham som en gud (Johs. Åb. 13:3-4).


Vi lever i en åndelig undtagelsestilstand


Men det synes, som om det kun er de elementer, der lader sig bruge af verdensherskerne og ondskabens åndsmagter, som er i fuldt beredskab (Ef. 6:12). Det ser ud til, at vi kristne ikke rigtig forstår tidens alvor. I stor udstrækning har vi udskiftet de åndelige værdier med materielle værdier og humanitære gerninger. Der er ikke meget, der tyder på, at vi har adlydt Jesu befaling: »Søg først Guds rige og hans retfærdighed« (Matt. 6:33). Tværtimod har vi haft så travlt med at få fat i alt det andet, at vore statussymboler er lige så iøjnefaldende som verdens børns.


Vi er blevet kødelige kristne, og kødet vil hellere sove end våge. Det er forståeligt, at noget af det sidste, Jesus sagde til sine disciple før korsfæstelsen, var: »Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse! Ånden er villig, men kødet er skrøbeligt« (Matt. 26:41).


Kristenheden ville opleve en ny reformation, hvis vi var lige så optaget af Kristi sag, som kommunisterne er af deres. I løbet af de sidste 50 år har de kunnet underlægge sig mere land og overbevise flere mennesker med deres marxistiske lære om, at der ikke er nogen Gud, end de kristne har været i stand til gennem næsten 2.000 år — til trods for at vi har et budskab om, at Jesus lever.


Mange kristne har ikke villet bøje sig for Jesus og følge ham. De vælger bevidst at følge denne verdens tidsånd, og deres liv er derfor uden Åndens frugt. De bygger på sand, og i den tid, vi lever i, vil mange af deres huse falde sammen og ikke længere være at finde (Matt. 7:24-27; Gal. 5:22-23).


Vi har haft så travlt med at købe og tage ting i brug (Luk. 14:15-24), at der ikke er blevet tid til at søge det, som er oventil (Kol. 3:1-2). Er vor kraft til at vidne blevet taget fra os, fordi vi har stillet os lige med denne verden og er begyndt at trække i ulige åg med de vantro? (2. Kor. 6:14).


Herre, lad vore øjne blive åbnet! (Matt. 20:33-34).


Spørgsmålet er, om vi som kristne overhovedet ønsker at se sandheden i øjnene: at Jesus kommer snart, måske i dag. Vil vi fra nu af gå i hans fodspor og ikke længere trække i ulige åg med verdens tidsånds hersker? Vil vi aflægge uretfærdighedens klæder, vende om og leve et liv i Guds retfærdighed? (Ef. 4:22-24). Vil du?


Hvad skal der til for at vække os af vores sovende tilstand? Det eneste tidspunkt, hvor der synes at være liv i os, er, når vi skal forsvare vores egne synspunkter. Vi kan angribe dem, der tænker anderledes, diskutere vores forskellige opfattelser og stædigt holde fast i det, vi mener, vi selv har fået lys over — uden at forstå, at lyset i os er blevet mørke (Matt. 6:23). Vi taler om lys uden at vandre i lyset. De levende vandstrømme, der skulle strømme fra vore liv (Joh. 7:38), bliver til strømme af vand, der er lige så bitre som vandet ved Mara (2. Mos. 15:23-25).


I stedet for at vandre fremad i samme spor, så langt vi er nået (Fil. 3:16), farer vi alle vild som får og vender os hver sin vej (Es. 53:6). Jesu navn bliver ringeagtet i stedet for herliggjort. 

Det er sent!


Det er senere, end vi tror, og der er ikke meget tid tilbage til at se efter tegnene på Jesu komme i skyerne. Snart vil vi høre basunen lyde, for »Herren selv skal stige ned fra himlen« (1 Thessalonikerbrev 4,16).


Måtte bevidstheden om vores gudløse verden og den frafaldne kirke vække enhver bekendende kristen til det yderste alarmberedskab. Tro og bekendelse går hånd i hånd: »Med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse« (Romerbrevet 10,10). Men uden gerninger er troen blot teori og uden liv. »Troen er død uden gerninger« (Jakobsbrevet 2,17).


Lad os bruge dagen i dag, for der er ikke mange, der bringer et budskab til den fortabte søn.


Synd, fortabelse og helvede er blevet uartige ord. Man forsøger at gøre svinestien mere attraktiv, så sønnen ikke behøver at græmme sig over sin tilstand og vågne op til erkendelsen af, at han har syndet mod himlen og sin far (Lukasevangeliet 15,17-18).


Skal vi som kristne leve i en svinesti?


De senere års ophævelse af forskellige love og den begyndende afkriminalisering har betydet, at lovløse handlinger er blevet lovlige. Man kan overtræde Guds love uden at komme i konflikt med menneskenes love. Vi sænker dagligt tærsklen, så alle næsten kan være med. Svinestien er blevet løftet op på et højere plan.


Tidligere tiders umoralitet er blevet vor tids moral. Vi er gået fra at være et velordnet samfund til at være »lystens venner snarere end Guds venner« (2 Timotheusbrev 3,4).


Vores tids advarende røster kommer ikke så meget fra prædikestolene som fra politiet. Ifølge Kristeligt Dagblad den 19. oktober 1972 sagde overpolitibetjent Vågner Vermod fra Odense:


»Politiet kæmper en fortvivlet kamp, og de er snart de eneste, der tager sagen alvorligt. Vi kan se skriften på væggen og ville bare ønske, at også andre kunne og ville. Men på højeste plan vil man ligesom ikke se kendsgerningerne. Man lukker ligesom øjnene for den meget foruroligende kriminalitetsstigning.


Hvis der stadig skal herske lov og orden i vort før så fredelige Danmark, må man tage skeen i en anden hånd.«


Sådan lød advarslen fra politiet. Den stemmer overens med ordene i 2 Timotheusbrev 3,1: »I de sidste dage skal der komme strenge tider.«


Som du har været med til at så, sådan bliver din personlige høst. Du, som sagde ja til verdens ånd og dens lov i stedet for Guds lov, vil blive dømt efter den lov, du valgte at følge.


Vi blæser alarm!


Måtte vores fortvivlede tilstand tale til os og føre os til erkendelsen af, at vi er jordens salt og verdens lys. Jesus sagde: »I er jordens salt« og »I er verdens lys« (Matthæusevangeliet 5,13-14).


Jesus sagde til sine disciple: »I skal være mine vidner […] lige til jordens ende« (Apostlenes Gerninger 1,8). Det gælder også os. Men hvor mange af os må ikke beskæmmet slå blikket ned, når vi ser, hvor lidt vi har gjort for at evangelisere? Mange er måske ikke engang begyndt i den gade, hvor de bor. Måske ved naboen ikke, at du er kristen. Eller også kan naboen ikke se det på dine handlinger og dit liv.


Måtte vi begynde at leve, som om Jesus var korsfæstet i går, opstanden i dag og kommer igen i morgen, sådan som Martin Luther sagde. Så ville vi måske holde op med det, vi lige nu gør for Herren, og skynde os ud for at fortælle andre: Han døde, han lever, og han kommer igen!


»Der er ikke frelse i nogen anden, for der er ikke under himlen givet mennesker noget andet navn, som vi kan blive frelst ved« (Apostlenes Gerninger 4,12). Hvilket budskab! Ingen religion har et budskab som dette.


De, der går ud med budskabet, har et vidunderligt løfte i ørerne: »Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende« (Matthæusevangeliet 28,20). Nogle oplever velsignelsen ved dette løfte: De bringer glædesbud. Det er unge og ældre, som har fulgt kaldet og står ude ved fronten.


»Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst« (Matthæusevangeliet 9,37-38). Bed høstens Herre om at gøre dig villig til at gå hans ærinde, så du tjener den levende Gud og holder hans kærlighedsbud om at gå ud.


Lad os i dag lytte til Åndens stemme, der siger: »Gå hen, min søn eller datter, og arbejd i vingården i dag!« (Matthæusevangeliet 21,28).


»Salig er den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre dette, når han kommer« (Lukasevangeliet 12,43).


MARANATA! JESUS KOMMER SNART!