Har du fået Helligåndens åbenbaring over, hvad det vil sige, at være I Kristus?
Det er I Kristus, at vi har fået sejren.
Mange tror PÅ Jesus, men kender ikke stillingen I Kristus og går derfor glip af sejren i deres personlige liv
2 KOR.2-14 “ MEN GUD SKE TAK, SOM ALTID FØRER OS I SEJRSTOG I KRISTUS OG VED OS ALLE VEGNE ÅBENBARER KUNDSKABEN OM HAM SOM EN LIFLIG DUFT.”
Paulus skriver:
Men Gud ske tak, som ALTID fører os i sejrstog.
Mange, som har modtaget Jesus, som sin personlige frelser arbejder selv på denne sejr!
De tager selv kampen op med Guds hjælp.
Det er den kamp, som Jesus HAR vundet, de prøver
at kæmpe igen.
De kæmper mod alle deres fristelser og de syndige lidenskaber, ja selv mod Djævelen kæmper de.
De beder Gud hjælpe dem i denne kamp.
De har ikke set, at Jesus Kristus HAR vundet denne kampe.
Og, at vi er tilbudt et fristed, hvor der er hvile og fred.
Nemlig I Kristus.
Tanken om at tilkæmpe sig sejren er tiltalende for gamle Adam. Han vil gerne hjælpe til med, at bekæmpe både synd og Djævel.
Men han går konstant Gud i vejen.
Han forstår ikke, at sejren er en gave fra Gud I Kristus.
Gamle Adam har sin egen måde, at læse Bibelen på.
Ham og Djævelen læser Bibelen på samme måde.
De læser ud fra denne forståelse, at frelsesværket ikke er fuldendt, der mangler noget.
De læser skriftstederne sådan:
Paulus skriver:
Vi skal stride den gode strid. -
Peter skriver.
Stå Djævelen i mod.
Kampen er altså ikke forbi, frelsen er endnu ikke helt vundet, der mangler noget, som vi må fuldende.
Men de glemmer, at der tilføjes:
Strid den gode strid MED TRO!
1 Tim.1-18-19 og Peter skriver:
1 Pet.5-9 stå ham imod, faste I TROEN.
Hvad er det for en tro der her tales om?
Det er troen på, at Jesus vandt den fulde sejr på korset over både synd og Djævel. Kampen er afgjort!
Vi modtager sejren i Kristus, som en gave både over synd og Djævel.
Vi modtager sejren i tro!
Vort udgangspunkt er ikke kamp, men sejr på forhånd.
Jesu Kristi sejr.
Den Jesus, som vandt sejr på korset er den samme Jesus, som nu bor ved troen i vore hjerter.
Vi har altså sejrherren boende i os.
EF.3-17 “ AT KRISTUS MÅ BO VED TROEN I JERES HJERTER, OG AT I MÅ BLIVE RODFÆSTEDE OG GRUNDFÆSTEDE I KÆRLIGHED.”
Det er den tro, som både Paulus og Peter taler om.
Kristus I os ved tro! Sejrherren I os ved tro!
2 KOR.13 4-5 “ THI BLEV HAN END KORSFÆSTET I MAGTESLØSHED, LEVER HAN DOG NU VED GUDS KRAFT. OGSÅ VI ER JO MAGTESLØSE I HAM, MEN I SKAL ERFARE, AT VI MED HAM LEVER VED GUDS KRAFT. JER SELV SKAL I RANSAGE, OM I ER I TROEN, JER SELV SKAL I PRØVE! - MÆRKER I IKKE PÅ JER SELV, AT JESUS KRISTUS ER I JER? ELLERS STÅR I IKKE PRØVE.”
Vi skal ransage os selv, om vi er I troen, vi skal kunne mærke på os selv om Jesus Kristus er I os.
Altså den Jesus, som nu lever ved Guds kraft lever nu i os ved troen.
Det er altså sejrherren fra Golgata, ham der vandt sejren over synd og Djævel der nu lever i kraft i os ved troen. --
Som en sagde:
Når Satan banker på min dør sender jeg Jesus ud for at lukke op.
1 JOH. 4-4 “ BØRNLILLE, I ER AF GUD, OG I HAR SEJRET OVER DEM, FORDI HAN, DER ER I JER, ER STØRRE END HAN, DER ER I VERDEN.”
Hvad stod der her?
I HAR sejret.
Altså skal vi ikke kæmpe os til sejr over hverken synd eller Djævel eller onde ånder og falske profeter
se. vers 1. . Sejren ER os givet på forhånd.
Hvad stod der mere?
Fordi HAN ( Jesus) der er I jer er større end HAN, (Djævelen), der er i verden. --
Kan det siges tydeligere?
1 JOH.5 4-5 “ THI ALT DET SOM ER FØDT AF GUD, SEJRER OVER VERDEN, OG DETTE ER DEN SEJR, SOM HAR SEJRET OVER VERDEN: VOR TRO. - HVEM KAN SEJRE OVER VERDEN, UDEN DEN, SOM TROR, AT JESUS ER GUDS SØN.”
Hvad stod der her?
Dette er sejren, som HAR sejret, vor tro!
Hvori ligger sejren?
I troen på, at Jesus er Guds Søn.
Hvem er han?
Han er den korsfæstede og opstandne, som sejrede over synd og
Djævel.
Kampen er forbi.
Satan tabte.
Vi har modtaget i troen sejren af bare nåde.
Jesu Kristi sejr I os er et sejrrigt liv over kødets lyster og begæringer, givet os på forhånd.
I stedet for at bekæmpe kødets tendenser, så modtager vi sejren over det, ved troen på, at det er besejret ved korset.
GAL.5-24 “ OG DE, SOM HØRER KRISTUS JESUS TIL, HAR KORSFÆSTET KØDET MED DETS LIDENSKABER OG BEGÆRINGER.”
Der stod her:
HAR, det er i datid.
Har korsfæstet, det er altså ikke nu vi skal korsfæste kødet, men det er sket ved troen på, hvad der skete på korset.
Bekymring, ukærlighed, bagtalelse, skinsyge, hovmod, pirrelighed, humørsyge og hvad vi ellers læser i Gal. 5 19-21 er besejret på korset og den sejr er givet os, som en gave vi kan tage imod i tro!
Tænk sig, vi er sat fri fordi en anden har kæmpet kampen og sejret på vore vegne. Men er kødets tendenser da væk?
Nej de frister stadig, men vi tager ikke kampen op.
Det er der en anden der gør, han fuldfører sejren, som ER vundet.
Han fuldfører den i praksis.
GAL.5-17 “ THI KØDET BEGÆRER IMOD ÅNDEN OG ÅNDEN IMOD KØDET, DE TO LIGGER NEMLIG I STRID MED HINANDEN, SÅ I IKKE KAN GØRE DET, SOM I GERNE VIL.”
Her misforstår mange.
De læser, at de er i kamp med kødet. Men det står der ikke.
Striden er nemlig ikke i mellem vor ånd og kødet.
Men imellem Guds Ånd og kødet.
Guds Ånd i os strider mod kødets fristelser i os!
Vi må i troen overlade denne kamp til Helligånden.
Når Helligånden strider i os, så kan vi, som der stod skrevet ikke gøre det vi selv vil.
Vi kan ikke overlade os til kødets gerninger, Helligånden holder igen i os.
ROM.8-5 “ THI DE, SOM LADER SIG LEDE AF KØDET, ATTRÅR DET KØDELIGE, MEN DE, SOM LADER SIG LEDE AF ÅNDEN, ATTRÅR DET ÅNDELIGE.”
Her tales om genfødte ved Ånden og ikke genfødte.
De som ledes af kødet er dem, som er under denne verdens tidsånd.
De åndelige er de genfødte og de ledes af Ånden.
Ordet attrå er et stærkt ord og betyder:
At hige efter.
Altså vi kan ikke både hige efter det kødelige og på samme tid hige efter det åndelige.
ROM.8-9 “ I DERIMOD ER IKKE I KØDET, MEN I ÅNDEN, OM ELLERS GUDS ÅND BOR I JER. MEN OM NOGEN IKKE HAR KRISTI ÅND, SÅ HØRER HAN IKKE HAM TIL.”
Her lyder et glædens budskab for troen:
I derimod er IKKE i kødet.
Vi ligger ikke under for kødets gerninger.
Vi kan ikke udleve syndens liv, at bevidst leve i synden.
Så er det slået fast.
Er du født på ny er du altså ikke i kødet!
Kødet lever i det jordiske og har sin interesse i verden.
Men de som er født på ny og er i Ånden løfter sit blik mod det himmelske.
Den iboende Ånd er et bevis på vor nye stilling i Kristus.
Vi er i sejrherren og sejrherren er i os og han har sendt sin Ånd,
som har taget bolig i os.
ROM.8-16 “ ÅNDEN SELV VIDNER SAMMEN MED VOR ÅND, AT VI ER GUDS BØRN.”
Helligånden aflægger sit personlige vidnesbyrd i vor ånd, at vi er født på ny og at vi er Guds børn.
Vi har ved Helligånden fået frelsesvished.
Ingen synd og anklage fra Djævelen kan fravriste os denne frelsesvished.
Vi er Guds børn ved troen.
Nu forstår vi ,hvad Paulus skriver til Titus:
TIT.2 11-12 “ THI GUDS NÅDE BLEV ÅBENBARET TIL FRELSE FOR ALLE MENNESKER OG OPDRAGER OS TIL AT SIGE NEJ TIL UGUDELIGHED OG VERDSLIGE BEGÆRINGER OG LEVE BESINDIGT OG RETSKAFFENT OG GUDFRYGTIGT I DEN NUVÆRENDE VERDEN.”
Det er altså ikke lovkravet der opdrager den genfødte kristen, men nåden. Hvad er da nåden?
Det er, at vi af nåde har fået sejren på korset foræret, som en gave uden betingelser.
Det er at vi har modtaget Helligånden, som vejleder i os til hele sandheden og opdrager os til, at sige nej til verdslighed og ugudelighed.
Må Guds nåde ved Helligånden give os visdoms og åbenbaringsånd i Kristus.
Så vi ser hvilken stor frelse vi har fået af nåde.
Amen.