LINK
Den evige Gud er din bolig, og hernede er hans evige arme.« Sådan lyder Moses’ sidste bekendelse i 5. Mosebog 33,27. Sådan havde han lært Gud at kende gennem sit liv. Ordene rummer summen af det, Moses havde oplevet med Gud: Han er en bolig, et hjem.
Et hjem er noget, vi alle trænger til. Det er sørgeligt, at så mange mennesker verden over er hjemløse. Ja, der findes også hjemløse i vores eget land. Men endnu værre er det at være åndeligt hjemløs. Og de, der mangler et åndeligt hjem, er endnu flere end dem, der mangler et jordisk hjem. Er du en af dem?
Vi kan godt forstå, at mennesker, der er kommet langt ud på skråplanet, ofte føler sig hjemløse og rodløse. Den fortabte søn i Jesu lignelse var sådan en person. Men en dag begyndte han at tænke på hjemmet og sagde til sig selv: »Jeg vil gå hjem til min far.« (Lukasevangeliet 15,11-20). Jesus fremstiller altså Gud som en far, vi kan vende hjem til.
I vores tid hører vi mange vidnesbyrd om fortabte sønner og døtre, som har fundet hjem til Gud, deres Far. »Livet blev så tomt,« siger de. Først da de tog imod Jesus, fandt de fred og harmoni i sindet. Det var som at komme hjem. Hos Gud oplevede de den kærlighed, de havde længtes efter, og af Guds nåde tog de imod hans fuldkomne tilgivelse.
Men jeg tror også, at mange pæne og tilsyneladende veltilpassede mennesker bærer på en utilfredsstillet længsel. Jeg kan huske den længsel, jeg selv havde som ung. Jeg kom hjem, da jeg i tro tog imod Guds fulde tilgivelse.
Vores hjerte er skabt til fællesskab med Gud. Først når vi finder hjem til Faderens hus, omvender os og tror på Jesus, Guds Søn, får vi fred i hjertet. Det er en gave, vi får ufortjent, ikke på grund af vores egne gerninger. »Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus.« (Romerbrevet 5,1; se også Efeserbrevet 2,8-9).
Der er ikke givet os noget andet navn, som vi kan frelses ved, end Jesus Kristus. (Apostlenes Gerninger 4,12). Troen på ham frelser os fuldt ud.
Adam og Eva blev fremmede for Gud, da de syndede. Vi mennesker — du og jeg — blev også fremmede for Gud, da vi valgte syndens vej og fulgte vores egne tomme lyster. Men Gud sendte sin Søn, Jesus Kristus, og gennem sin død og opstandelse genoprettede Jesus adgangen til Gud. Han er vejen, der fører os hjem til Gud. (1. Mosebog 3; Johannesevangeliet 14,6).
Har du fundet vejen hjem? Mange går omkring og længes. Ofte er de nærmere, end vi tror. Indstil dit hjerte på at lytte efter længselstonerne hos dem, du omgås eller har kontakt med. Så kan du måske være med til at lede nogen hjem.
Det er en herlig opgave. Som kristne bærer vi også selv på en stærk længsel: Vi længes efter mere af det, vi allerede har fået en smag på, og efter at komme nærmere Gud. Det er en sund længsel. Den udspringer ikke af disharmoni og ufred, men af kærlighed til Gud, vores Far, og til Jesus Kristus, vores Frelser og bror. Det er en længsel, der giver trivsel og vækst.
Vi længes også efter at komme hjem til Guds evige bolig. Denne verden, der er besmittet af synd, vil altid være et fremmed land for os. Vi længes hjem til Far — selv om den evige Gud også er vores bolig, mens vi er her på jorden. (Johannesevangeliet 14,1-3).
Som Guds medarbejdere har vi den store og vidunderlige opgave at invitere vores medmennesker med hjem til Gud, vores Far. Jesus sagde, at markerne er modne til høst, og at arbejderne er få. (Johannesevangeliet 4,35-38).
Vil du være Guds medarbejder og hjælpe flere med at finde hjem?
%20-%20Kopi.jpg)