LINK
Frelsesvished
Det græske ord, der ofte oversættes med frelse, er sōzō. Det kan betyde at redde, frelse eller gøre rask og hel. Gud frelser os fra syndens skyld og straf, og han kan også redde os ud af nød og sygdom.
Jesus siger til alle, der stoler på ham: »Jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd« (Joh 10,28-30). Frelsen er en ufortjent gave fra Gud, som vi modtager ved tro på Jesus Kristus (Ef 2,8-9). Gud har givet os sin gave, men mange afviser den og vil ikke tage imod den.
Selv med denne vidunderlige forsikring mister mange mennesker deres frelsesvished. Det betyder ikke nødvendigvis, at de har mistet frelsen. Men tvivlen kan have taget glæden fra dem, som følger med visheden om frelsen.
Mange har sammen med fru Frank A. Breck sagt:
Før var al min tro på Jesus
op og ned som havets båd;
snart jeg troede, snart jeg tvivled’,
steg i jubel, sank i gråd.
Ved Guds nåde blev de svingende kristne
dog bragt ind i den rette stilling til Frelseren.
De fik fast tillid til ham
og kunne tro ordet:
De skal aldrig i evighed gå fortabt.
Så kunne de synge:
Men da mere nær han drog mig,
brast min lænke led for led;
og da helt jeg gav mig over,
fik jeg sjælens dybe fred.
Bygger du på dine følelser, eller bygger du på Guds ord? Lad os se på den sikre grund, som de troende bygger på og hviler i. Bibelen taler tydeligt om Guds løfte: »Tro på Herren Jesus, så skal du blive frelst« (ApG 16,31). Og: »Dette har jeg skrevet til jer, for at I skal vide, at I har evigt liv, I, som tror på Guds Søns navn« (1 Joh 5,13).
Det evige liv har vi, når vi tror på Guds Søns navn. Ingen kan bekende Jesus som Herre uden ved Helligånden (1 Kor 12,3). Og Jesus siger, at mennesket må fødes på ny for at se Guds rige (Joh 3,3). Troen er ikke noget, vi kan rose os af; frelsen er Guds gave (Ef 2,8-9).
For nogle år siden lagde jeg mærke til en kvinde ved et møde. Hun så meget ulykkelig ud. Jeg gik hen til hende, og hun fortalte straks, hvad der var i vejen.
»Nogle mennesker siger, at de ved, de er frelst. Kan du sige det?« spurgte jeg.
»Nej, det kan jeg ikke,« svarede hun.
Jeg spurgte, om hun troede på Jesus Kristus. Det gjorde hun. Så sagde jeg: »Du fortæller, at du tror på Jesus Kristus, men alligevel mangler du frelsesvished. Hvad tænker du om dette ord: ‘Dette har jeg skrevet til jer, for at I skal vide, at I har evigt liv, I, som tror på Guds Søns navn’?«
Da hun hørte det, var det, som om hun pludselig vågnede op. »Står det i Bibelen?« udbrød hun.
Jeg viste hende verset og understregede ordene: »I skal vide, at I har evigt liv.« Straks skete der en forandring. Et nyt lys skinnede i hendes øjne. Sandheden var blevet levende for hende. Taknemmelig forlod hun mig og gik hen for at fortælle sine venner om den frelsesvished, der nu var blevet født i hendes hjerte. Det var Helligåndens gerning, og det var vidunderligt at se.
Læs igen disse ord, som er skrevet til alle troende: »Dette har jeg skrevet til jer, for at I skal vide, at I har evigt liv, I, som tror på Guds Søns navn« (1 Joh 5,13; se også 1 Joh 5,10-12).
Jesus Kristus er vores grundvold
»Ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, nemlig Jesus Kristus« (1 Kor 3,11). Og: »Der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved« (ApG 4,12).
Der er seks sider af denne grundvold:
- Jesu fuldkomne ydmyghed. Han kom og tjente os og blev lydig indtil døden på korset (Fil 2,6-8).
- Jesu stedfortrædende død. Han bar vores synder og tog vores plads (Es 53,5-6; 1 Pet 2,24).
- Jesu guddommelighed. Han er Guds Søn, Ordet, som blev kød (Joh 1,1.14), og han siger: »Jeg og Faderen er ét« (Joh 10,30).
- Jesu soning ved sit blod. Vi er løskøbt med Kristi dyrebare blod (1 Pet 1,18-19; Hebr 9,22).
- Jesu legemlige opstandelse og hans forbøn for os. Han stod op fra de døde (1 Kor 15,3-4) og går i forbøn for os (Rom 8,34; Hebr 7,25).
- Jesu komme i herlighed. De, der tror på ham, skal være hos Herren (1 Thess 4,16-17; Tit 2,13).
Hvilken vidunderlig forsikring for ethvert Guds barn! Jesus er den faste klippe, den eneste sikre grund.
Hvad omfatter frelsen?
Frelsen, sådan som Bibelen åbenbarer den, omfatter befrielse fra syndens skyld og straf og fra syndens magt og herredømme (Rom 8,1-2; Rom 6,14).
På hvem bygger frelsen?
Frelsen bygger på Jesus Kristus. Golgatas dybe hemmelighed og under beror på storheden hos ham, der gav sit liv for at løskøbe syndere. Han er Kristus, »Gud over alle ting, lovet til evig tid« (Rom 9,5).
Se på Kristus, som hænger på korset, og husk hans ord: »Jeg og Faderen er ét« (Joh 10,30). Han er både Gud og menneske, og derfor er hans soning fuldkommen og tilstrækkelig.
Hvor ligger frelsen?
Frelsen ligger i troen på Jesu stedfortrædende død og opstandelse. Troen er ikke noget, vi kan prale af, som om vi havde frelst os selv. Frelsen er Guds gave, og troen retter sig mod Jesus Kristus (Ef 2,8-9).
Peter skriver: »I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting, med sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde arvet fra fædrene, men med Kristi dyrebare blod, som med blodet af et lam uden plet og lyde« (1 Pet 1,18-19).
Hvem var og er Jesus?
Han var og er Herren, vores Gud. Han er »det menneske, der er fra himlen« (1 Kor 15,47), og han er Emanuel – Gud med os (Matt 1,23). Derfor er blodet, der blev udgydt på Golgata, fuldt tilstrækkeligt til frelse for en fortabt verden.
Hvis du mangler vished, så vend dig igen til Jesus. Vend dig fra din egen uværdighed til hans værdighed, fra din egen uduelighed til hans nåde og kraft. Kristus alene kan tilfredsstille dig og give dig tryghed.
Hans løfte lyder: »Jeg lever, og I skal leve« (Joh 14,19). Vend dig fra din tvivl og frygt til ham, din Herre, som går i forbøn for dig. Den, der stoler på Kristus, må hvile i hans løfte. Gud siger: »Jeg har elsket dig med evig kærlighed, derfor bevarer jeg min troskab mod dig« (Jer 31,3).
Se på Jesus i Getsemane, hvor han bad i dødsangst (Luk 22,44). Se ham på korset, hvor han udgød sit dyrebare blod for at skaffe os evig soning.
Tør du nu sige til ham, at hans dyrebare blod ikke kan give dig vished?
Tør du se på Jesus, mens han beder fra korset: »Fader, tilgiv dem« (Luk 23,34), og sige, at hans tilgivelse ikke kan give dig vished? Tør du se på ham som den opstandne Frelser og sige, at hans sejr over døden og synden ikke kan give dig vished?
»Den, der tror på Guds Søn, har vidnesbyrdet i sig selv. Den, der ikke tror Gud, har gjort ham til en løgner, fordi han ikke har troet på det vidnesbyrd, Gud har aflagt om sin Søn. Og dette er vidnesbyrdet: Gud har givet os det evige liv, og det liv er i hans Søn« (1 Joh 5,10-11).
»Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile« (Matt 11,28).
Gud siger: »Jeg tilgiver deres uret og husker ikke længere på deres synd« (Hebr 8,12; se også Jer 31,34).
%20-%20Kopi.jpg)