Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, eller hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden (Joh 3,8).
Så blind er fornuften, at den ikke kan se eller kende Guds gerninger – selv ikke i de ting, der ligger inden for dens eget område.
Denne verdens vinde blæser, hvorhen verdens ånd sender dem. Guds vind blæser kun i én retning: Den kommer os i ryggen og skubber os mod Guds mål – vores sjæles frelse, helliggørelse og alt det, vi har i Kristus.
Det er et smerteligt tab for vores natur, at vi er underlagt Guds vind, hvis vi da er i vinden – i Den Hellige Ånds liv i og med Kristus, Guds salvede Søn.
Filosofien og denne verdens kloge hoveder har ellers ophøjet den menneskelige fornuft og hævdet, at den altid stræber efter det bedste. Alle slags vinde blæser i verden, men de blæser ikke ind over os, som er beskyttet i Herrens læ og skygge.
Derfor har Gud givet os dette eksempel, så vi kan se, at selv det allerbedste i vores natur er intet, og at vores natur – selv i sin skønneste og lyseste skikkelse – er blind. For slet ikke at tale om den del af fornuften, der er fyldt med had og misundelse.
Den menneskelige natur drives af verdens forskellige vinde, som kaster mennesker hid og did. Men vi kastes ikke rundt som et skib uden anker. Vores anker og rødder er dybt forankret i Jesus Kristus, vores evige livs faste anker. Det ser vi også i Salme 1.
Med eksempler, ord og gerninger har Gud vist, at den menneskelige fornuft er blind og død over for ham. Derfor kan den heller ikke længes efter eller begære det guddommelige og himmelske.
Vinden blæser, hvorhen den vil. Guds vind – Den Hellige Ånd – blæser kun i Guds retning.
Hvilken vind er du i – Guds eller denne verdens?
Amen.
%20-%20Kopi.jpg)