T.F. Zinnermar.
Der er tider, da livets pres vil få troende mennesker til at give sig selv hen til speciel bøn og faste, men de bør også forstå, at taksigelse for modtagne velsignelser bør, følge lønnen. I mange tilfælde er taknemlighed ikke alene en forsømt dyd, men også en forsømt terapi.
Apostlen Paulus understregede taksigelsens betydning i sit brev til Filipperne. Han skrev: Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting jeres ønsker komme frem for Gud, idet I beder og bønfalder under taksigelse (Fil. 4,6). Det se ud som om Filipperne - ligesom nogle i dag, havde glemt alt om at være taknemlige. I sær i bønner er det jo ofte kun hvad vi ønsker at få, men meget småt med ære og tak for hvad vi har fået og hvad Gud allerede har gjort.
Filipperne havde en tilbøjelighed til at være bekymret. Den forfølgelse de led under og de problemer de stod over for fik dem til at bekymre sig. Derfor kom Paulus med denne kærlige formaning. Vær ikke bekymrede. Dette udtryk: Vær ikke bekymret for noget, betød ikke, at de ikke skulle planlægge deres liv, men at de skulle afholde sig fra bekymring. Bekymring er mangel på tillid til Gud Fader. Man stoler ikke på Guds omsorg for sine børn. Fordi vi er vant til vi selv svigter andre og andre svigter os. Tror vi Gud gør lige så. Vi glemmer at Gud er trofast mod os også selvom vi svigter. Han vil aldrig kunne slippe eller forlade os.
Bekymringer ødelægger den kristnes liv. Det er forholdsvis let at minde os selvom ikke at bekymre os, og at vi kan erfare Guds fred i enhver situation. Men spørgsmålet er hvordan? Paulus gi ver svaret. Det er trefoldigt: bøn, påkaldelse med taksigelse.
Bøn.
Den bedende tilbedelse og fremlæggelse af det behov man har. Og fremsigelse af det man ønsker guds hjælp i. Og så være Gud taknemlig for det svar man får. Regne med det er guds vilje der sker ved det resultat man får og sige gud tak også når det ikke passer os.
Taksigelse er udtryk for den troendes taknemlige indstilling. Denne trefoldige henvendelse Gud resulterer i Guds fred, der overgår al forstand. Når der opstår vanskeligheder, er man somme tider tilbøjelig til at forsømme tilbedelse og taksigelse og koncentrere sig om påkaldelse, en anmodning alene. Dette er en stor forsømmelse. At lade alt dreje sig om problemerne uden at tænke på alle guds velsignelser og trofasthed. Når man lever i erindringen om tidligere velsignelser, kommer som en følge deraf den tillid, at Gud. Man ved jo af egen erfaring. Gud hører bøn og hjælper os på sin rette måde. Aldrig kommer Gud for sent og lader os i stikken. Men lader vi ikke ofte ham i stikken ved at glemme taknemligheden i all ting?
Salmisten så betydningen af taknemlighed. Han skrev: »Jeg vil ofre dig lovprisningsoffer og påkaldt Herrens navn» (Salme 116,17) Ligesom de gammeltestamentlige troende bragte takofre, til Herren ville Salmisten bringe udtryk for sir hjertefølte taknemlighed. I Salm. 100 opmuntres Guds folk til at gå ind i Hans porte med takke sang. Og der takke og lovprise Herrens navn.
Gud glæder sig over at høre udtryk af taknemlighed fra sit flok. Men der er også løn for den troende, der har el taknemligt hjerte.
Når man tæller velsignelserne, begynder man at skønne på herrens godhed og man glemmer hurtig sine bekymringer. Ved i hukommelse af Guds velsignelser, og Herrens godhed vil der være fred i kølvandet. Og vi bliver løftet op over vort eget som ofte intet er, når det kommer til stykket.
Ved at vi på ny, om vi har glemt det, bliver taknemlige vil Guds fred som overgår al forstand være i os i alle ting, også der hvor alt ser sort og håbløs ud kan vi synge Herrens pris. Gud ønsker der skal være fred selv i modgang. Men Han giver os ikke fred førend vi får vendt vore hjerter til at være taknemlige. Når vi gør en bevidst anstrengelse for fuldt ud at værdsætte Hans velsignelser, vil vi ofre taknemlighedens ofre. Vor tro vil blive styrket Vore problemer vil vise sig at vige for Guds godhed. Der hvor taknemligheden får lov at være, vil Guds fred overgå alle vore problemer og vi har fred og glæde i Guds Hellige Ånd.
Amen
