Translate

INFO JESUS LIVET

Aktiver din tro

    LINK Aktivér din tro Jan Lund Nissen I kraft af Jesus har du fået Den Hellige Ånd i dig. Jesus bor i dig gennem din tro. Jesus siger, at...

Søg i denne blog

tirsdag den 13. maj 2025

TROENS BEKENDELSE

  






  LINK

Vi behøver ikke kende det kirkelige landskab eller kirkehistorien særlig godt for at se, hvor let trosbekendelsen kan blive en skillevæg mellem kristne. Og så ender det som regel i strid. Vi kan vel slå fast, at skillevægge mellem kristne kun stammer fra den onde. Derfor er kristen enhed så vigtig. Men vi må også have en klar bekendelse. Både vi selv og andre må vide, hvad vi tror på.


Hvordan ser en trosbekendelse ud, som ikke skiller kristne ad? Vi må finde svaret i Bibelen. Johannes udtrykker det sådan: »Enhver ånd, der bekender, at Jesus Kristus er kommet i kød, er af Gud.« Paulus siger: »Men vi forkynder en korsfæstet Kristus.« Her er vi ved kernen.


En offerhandling fandt sted omkring år 30 e.Kr. Det skete på et sted, der hedder Golgata, uden for Jerusalems mure.


Offerlammet var Jesus, Messias, Marias søn og Guds søn. Offerblodet blev båret ind i himlen og blev en soning for alverdens synder. Alle, der tager imod denne forsoning, får tilgivelse for al synd og bliver født på ny. De bliver Guds børn. Og når vi er Guds børn, har vi samme Far og er retmæssigt set søskende. Hvad mere skal der til?


Gud oplyser os, alt efter hvor meget vi åbner os for hans Ånd. Derfor må vi bestræbe os på at få så klart lys som muligt og søge at forstå Guds ord. Men det er Jesu liv, vi modtager. Ofringen på Golgata og vores modtagelse af den er det fulde grundlag for både vores frelse og vores kristne fællesskab. På det grundlag kan vi samarbejde på tværs af kirkelige, etniske og nationale grænser.


Mener nogen, at dette grundlag er for svagt, vil jeg spørge: Hvis det er stærkt nok til, at vi kan komme ind i himlen, skulle det så ikke også være stærkt nok til at bygge det kristne fællesskab på?


Her kommer bekendelsen først. Det er helt sikkert ikke et tilfælde. Troen i hjertet er en urokkelig overbevisning, som kun Gud kan skabe.


Men det er vores ansvar at bekende med vores egen mund. Når vi bekender vores tro på Jesus, selvom vi ikke mærker noget til den, sker der et mirakel i vores hjerte. Så gør vi som Gud, for der står, at han »kalder på det, der ikke er, så det bliver til« (Rom. 4,17). Når vi bekender, taler vi tro. Da skabes troen.


Jeg går ud fra, at du ikke bevidst forsøger at skjule noget for Gud eller er ulydig på noget punkt, men er ærlig over for ham. At vi bekender vores synder, er som bekendt betingelsen for, at Gud tilgiver os og renser os for al uretfærdighed.


Jeg tror, at det, de fleste, som mangler frelsesvished, sidder fast i, er ønsket om at få oplevelsen, før de bekender deres tro på Jesus. Nogen har sagt, at tro på Jesus er som at springe ud på 70.000 favnes dyb. For de fleste er det ikke så dramatisk. Det handler blot om at bekende, at man har noget, man ikke kan se, at man har. Først når du og jeg bekender, får vi en forsmag på det. Men det kan ske på mange måder. Nogen har sagt: »Herre, nu vil jeg ikke gøre mere. Jeg har prøvet alt. Nu overlader jeg resten til dig.«


Det er vidunderligt bare at lægge sig til hvile i Fars favn. En har sagt: »At være kristen er ikke at tage sig sammen, men at falde sammen.«


Jeg tror, det er vigtigt for os alle, at vi på et tidspunkt bevidst overlader vores liv i Jesu hænder, inviterer Jesus ind i vores hjerte og bekender, at vi tror på ham og på det, han gjorde for os på Golgata. Selv børn, der vokser op i troen på Jesus, bør få anledning til det. Så kan vi senere holde fast i Jesu ord: »Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig støde bort.« Som du nok forstår, kan jeg ikke gå på kompromis med dette: Vi både kan og bør få vished om vores barnekår hos Gud.


At sænke målestokken løser ikke nogens problem. Jeg kan ikke give nogen opskrift på, hvordan vi skal møde Gud, ud over det, jeg allerede har sagt. Jeg kan heller ikke sige, hvor stærk oplevelsen skal være. Men jeg tror ikke, at Gud ønsker, at vi skal leve et teoretisk kristenliv. Han vil lade os erfare personligt, at Guds liv pulserer.


Uanset hvad har vi alt det, Jesus har gjort for os på Golgata, at se på og holde fast i. Det, Jesus har gjort, har han gjort i Guds kærlighed til dig og mig. Vi har også alle Guds gode løfter. De står i Bibelen og er fuldt ud værd at tro på. Gud står urokkeligt ved sine ord, og vi kan holde fast i dem, hvis vi vil. Nemlig i Guds ord.


Det er ikke Guds mening, at vi skal leve i halvt lys hele livet. Ofte ser vi tilbage på de gode gamle dage, hvor alt så lysere ud. Måske har vi bare glemt de tunge stunder. Vi kommer ikke ud af mørket ved at lede efter gamle oplevelser, men ved at tage Guds løfter frem og løfte blikket mod himlen, hvorfra al vores hjælp kommer, når Guds tid er inde, og på det sted, han har udvalgt.


Når jeg nu skriver om det at være udvalgt, er der mange kristne, som ikke rigtig kan finde ud af, hvad det betyder. Skulle alle ikke frelses? Er Jesus ikke hele verdens frelser? Og så taler man om, at kun nogle få er særligt udvalgte.


Jeg ser meget enkelt på dette med udvælgelsen af de få – os, der blev frelst og født på ny. Jeg tror, det er som når vi inviterer til bryllup. Så sætter vi os ned og vælger, hvem vi vil invitere. Vi kan jo ikke invitere hele byen. Når vi har lavet en liste over dem, vi vil invitere, sender vi en invitation til hver enkelt på listen. De er altså de udvalgte. De, der får invitationen, kan straks se, at de er blandt de udvalgte. Derefter er det op til dem, der har fået invitationen, om de vil med til brylluppet eller ej.


Du er vel ikke i tvivl om, at du har fået en invitation til Lammets bryllup? Så er du blandt de udvalgte.


Det er op til dig at sige ja tak eller nej tak.